Der er rigtigt mange gode pauser i Peter Kunz‘ iscenesættelse af Harold Pinters forbryderhistorie om to lejemordere, der i en mørk kælder under en nedlagt restaurant venter på deres næste offer. Pauser med knirkende senge, pauser med venten og ophold, før handlingen rykker videre. Men aldrig pauser, der føles unaturlige. Samtidig emmer stykket af begges nervøse utålmodighed efter at få arbejdet gjort, så de kan komme videre – til hvad, kan ingen af dog rigtigt huske. Den første halvdel af stykket er deres venten er præget af nærmest ægteskabelig klaustrofobisk lede ved den anden. De har ventet i hinandens selskab i årevis. Den anden halvdel af stykkets venten er mere forbrødret og præget af sult og denne køkkenelevator, som de ofrer til uden at vide hvorfor, og som styres af en almægtig (Gud) arbejdsgiver
Der er dette realplan, som de to skuespillere Morten Holst og Morten Brovn giver så dejlig fysisk liv og bøllet råben, at vi som tilskuere kommer til at holde af stykket som mere end teaterhistorisk dokument af det symboltunge absurde teater fra slutningen af halvtredserne. Deres lede ved hinanden og accept af det job, de bare skal have gjort, før det næste melder sig. Deres desperate febrile ritualer før det næste mord giver på en sær måde luft til, at hele symbolikken bliver til at bære – om de guder vi beder til uden at vide hvorfor – der væres sig arbejdsguder, dødsguder eller bare madguder, når vi er sultne. Der er dynger af muligheder for analyse, hvis man vil det.
Det Pinterske univers er smukt lagt ud, en rigtig dejlig forestilling med en kuldslået maskulin ensidighed uden megen forsoning eller håb. Pinters tekst savner den sproglige og menneskelige poesi, som gør Becketts stykker tidløse, men her løfter dramaet sig på magisk vis alligevel.
4 teatersæder
“Køkkenelevatoren” af Harold Pinter på Teatret ved Sorte Hest.
Iscenesættelse: Peter Kunz.
Lys- og Lyddesign: Søtren Kyed.
Spilleperiode: 7. nov. – 6. dec. 2014, Man-fre kl 20, lør kl 17
Varighed: 60 min. uden pause.
Billetter: 145-190 kr.