»Mit publikum behøver ikke med deres hjerne kunne forstå alt det, de ser, men de skal ikke være et sekund i tvivl om, at de kan mærke det,« forklarer Elisa Kragerup i et interview. Og hvis man som publikum lader maven råde, så venter der en teateroplevelse af de sjældne. Hendes følelsesbevægende, melankolske og smukke teaterudgave af “Romeo og Julie” er en radikal svømmetur i Shakespeares mange stærke ord om blodhævn familiefejde og forelskelsens blindhed. Verden er tragisk, og selvom vi griner meget undervejs, er grundtonen en syndflod af vold og undergang, hvori kærligheden ved uheld og tilfældighed også kæntrer.
Alle virkemidler tages i brug for at svinge os igennem scenernes forskellige følelsestemperatur. Steffen Aarfings enorme gummicellebagvæg rammer verden ind som en sindssygeanstalt, men fungerer også som balkon, stjernehimmel og tronstol for fyrsten, der som Gud overværer verden gå under for de to unge. Olafur Arnalds sukkende melankolske musik for strygere og klaver farver meget af forestillingen. Musikken er transponeret over i rekvisitterne, der består af et flygel, et opretstående klaver og en metronom. Alle tre ting bliver brugt til at lave effektlyd til slagsmål og kærlighedsscener. Signe Fabrius’ koreografi giver mange replikker en god bevægelse af tage afsæt fra, og får de mimede slåskampe til at gå i mellemgulvet på publikum.
Først er der følelse, og så er der replik må instruktionen have lydt på, og alle skuespillere kaster sig ud på de 70.000 favne vand og håber på, at ord og følelser holder. Det gør de, i hvert fald den tirsdag jeg så forestillingen. Ordene er både opdaterede nudanske og klassisk højdansk. Det kan være, at ikke alle får replikkerne til at flyve, men de kommer med en indlevelse, så de går i maven. Alle skuespillere er på scenen det meste af forestillingen, det giver tragedien tyngde, når de døde som skygger følger de levende. Danica Curcic‘s forrygende Julie er iscenesættelsens centralperspektiv, hende som insisterer på at være menneske og sig selv og ikke bare et navn eller en skæbne. Thomas Hwans Romeo har sværere ved at stå så klart som menneske, skæbnemorder som han er, men spiller kærlighedsscenerne, som de skal, så man får vand i øjnene. Resten af holdet er lige så dejlige…
Der er stadig mange billetter, men lur mig om det holder ved. Det er en klassikerforestilling for de unge, men alle os halvgamle kan sagtens være med. Flottere, mere medrivende og mere intens forestilling har jeg ikke set længe. Få købt billet, verden er ond, men kan mildnes ved i plysset at mærke, at det er der ikke noget nyt i.
5 teatersæder
Iscenesættelse: Elisa Kragerup.
Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing.
Koreografi: Signe Fabricius.
Lysdesign: Jonas Bøgh.
Lyddesign: Jonas Vest.
Spilleperiode: 05. nov. – 13. jan. 2015
Varighed: 2 timer og 45 minutter
Billetter 475kr – 95kr. (DSB plus, Coop Ældre sagen m.fl. giver 10 % rabat)
