Bournonville | teaterbloggen.dk

Sylfiden & Tema og variationer, Kgl Teater, Gamle Scene og Turne.

Sylfiden i balletmester Nikolaj Hübbes nye udgave fra sidste år er rodet i sit udtryk, omend seværdig, hvis du aldrig har set dette kulturkanoniserede kunstværk. Så køb endelig billet, nu hvor den er på turne rundt i landet. Sylfiden er verdenskunst og Bournonvilles historie om hende og James er ikke til at dræbe trods sære instruktør- og scenografvalg.

Den Kongelige Ballet er verdensberømt, fordi den som det eneste sted i verden danser balletter fra før 1870. Alle andre steder er disse gået tabt. Den Kongelige Ballet har danset Sylfiden i ubrudt tradition siden 1836, så danserne – i hvert fald dem – der er opvokset på teatret – har levet og lagt krop til denne ballet i så mange år, at personerne og trinene i den grad sidder dem kroppen, at den altid er seværdig. Aftenens anden del, “Tema og variationer” af Balanchine er udelt danseglæde og danseopvisning, så aftenen skal nok blive uforglemmelig.

Hübbes radikale omtolkning af Sylfiden fra sidste år har mange problemer, Det største er Bente Lykke Møllers abstrakt moderne scenografi og kostumer. Den skotske bondestue ligner et Hammershøi-interiør i beton. En deprimerende moderne rædsel. Kostumerne er supernutidige og chikke i gråsort uld i bedste kvalitet og smarteste snit. Herrerne med sixpence og duset sort kilt, det hele er så mørkt, at gæsterne til bryllupsfesten i første akt kommer til at ligne en flok forfængelige hipstere til begravelse, hvor de forsøger at finde en grimasse, der kan passe. Hübbe siger i programmet, det skal ligne en Hans Kirks indremissiok bygd i det høje Skotland. Det må være i år 2036.

Sylfiderne danser i anden akt mellem to høje hvide vægge med hvid baggrund. Det ligner en prøvesal, hvor teknikerne har glemt nogle rumdelere, og forhindrer sylfiderne i at komme ind og ud af deres æteriske sylfideformationer.

Nogle af instruktørens valg er lige så mærkelige. At Sylfiden skulle foregå i et indre missionsk miljø, er noget Hübbe har fundet på. Der er intet belæg for det i Bournonvilles libretto, og forekommer fuldstændig ulogisk alene af den grund, at der bliver danset til brylluppet. Det ville aldrig finde sted i et indremissionsk hjem. Dans betyder glæde og kropslighed, men danserne er tydeligvis instrueret til at være tilknappede. Det er helt bizart at se på.

Hübbe siger i programmet at denne udgave er egomanisk hans egen, at han havde brug for at komme James til livs, den rolle, der begyndte og sluttede hans dansekarriere. Det er der kommet en meget idiosynkratisk forestilling ud af, hvor jeg spørger mig selv, om den slags personlige opgør behøver at gå ud over publikum og Bournonville.

Men gå ind og se forestillingen, som postmoderne tegneserieballet, hvor ikke alting skal tages alvorligt og gå op i en højere enhed, glider den fint ned. Den er sine steder smuk i sine afstemte mørke farver. Den passer således godt til “Tema og variationer”, som Balanchine krævede ikke blev danset for romantisk og med for megen følelse. Som balletelsker græmmes man dog over dette overflødige mordforsøg på Sylfiden.

4 teatersæder

Sylfiden:
Koreografi: Nikolaj Hübbe efter August Bournonville
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe

Tema og variationer:
Koreografi: George Balanchine
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Iscenesættelse: Judith Fugate

Spilleperiode: Turné fra den 22.01-04.02.2016.
På Gamle Scene 10. – 27. februar 2016. Billetter: 47-695 kr.

“Enetime og Sylfiden”, Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet indleder sæsonen med to kanonklassikere, som var en del af ballettens succesfulde USA-turne i forsommeren.

“Enetime” af Flemming Flindt er oprindelig skabt til dansk TV i 1963, og er noget så sjældent som en gyserballet baseret på Eugéne Ionescos absurde skuespil af samme navn. Handlingen er en mørk fortælling om en danselærer, der sekunderet af en pianist tager livet af sine uskyldige balletelever. Fablen kan fortolkes på mange planer og førsteholdets glimrende dansere, der alle debuterede i deres partier, fandt en fin balance mellem stykkets konkrete handling, og så billedet af den syge meningsløse ondskab og den tilfældige ofring af hvem som helst. Der er mange forskellige dansere på rollelisten, og standarden er høj, så man kan frit vælge mellem de 6 aftener forestillingen går.

“Sylfiden” er Bournonvilles hovedværk og danset over 800 gange af Den Kongelige Ballet. Den nyudnævnte solodanser Alban Lendorf debuterer som James, der bliver forlokket af en sylfide under sin egen bryllupsfest med sin udkårne Effy.

Lendorf gør James til en arrogant hidsig ensporet macho af en ungersvend, som lader sig lokke til at begå en ung herredumhed, at sylfiden sku er pænere og sjovere end Effy. Hans maskulinitet giver megen kraft til duellen med heksen Madge, som kommer til at stå som både urkraft, kvinde og den onde selv – Jette Buchwald er som altid fremragende som heksen. Glimrende er også musikken. Dirigent Robert Reimer får Kapellet til at spille, som om de mener at balletmusik er rigtig musik. Det høres ikke altid.

“Enetime og Sylfiden” er en mørk, men dejlig balletaften, man bliver berørt og foruroliget af megen undertekst og det sorte ubegribelige. Korpset danser som engle, solister og solodansere brillierer i nye udfordringer, hvad mere kan man forlange. Der er kun seks aftener. Husk rabatordeningerne for unge, studerende og pensionister. Halvprisordningen er afskaffet fra denne sæson. Desværre.

5 teatersæder

“Enetime og Sylfiden”, Den Kongelige Ballet.
Iscensættelse: Nikolaj Hübbe (Sylfiden) og Vivi Flindt/Anne Marie Vessel Schlüter (Enetime)
Gamle Scene, Kongens Nytorv fra 17. sep. til 07. okt. 2011 kl. 20.00
Billetter: 95kr – 595kr

“Balletaften”, Det Kongelige Teater, Gamle Scene.

“Etudes” fra 1949 af Harald Lander er ikke for ingenting med i kulturkanonen, den er i sandhed et mesterværk i det 20 århundredes danske ballethistorie. Den er lige interessant for førstegangs ballettilskueren, som den vedbliver at tiltrække os mere garvede balletgængere. Den blev danset ved åbningen af Operaen og kan i mindre dele ses her, her og her.

Etudes er den store hovedret ved denne balletaften med tre danske koreografier fra hvert sit århundrede, og den danses med den tekniske brillans, som en opulent trinkavalkade over ballettens grundtrin kræver for at blive en smuk skulptur udfoldet i tid: Der er rækker af dameben i synkrone spark, der er silhouetklip af danseres arme og ben i positurer, der er sylfidepoesi og maskulin bravourdans. Der er flere hold af solister, hvis man vil se den nye solodanser Alban Lendorf, kan du se datoerne her.

Før “Etudes” er der urpremiere på Johan Kobborgs homage til Bournonville, “Alumnus, et overraskende morsomt flirt for de to køn til musik af Lumbye og med venlig hilsen til Livjærgerne. Den fortæller en løs historie, en flok soldater og en flok piger mødes, herrerne drager i krig og kommer hjem igen. Der er livfuldt spas og danseglæde og den sidder lige i skabet for det veldansende hold i skønne periodekostumer. Før denne indledes med Bournonvilles Konservatoriet, et lille fin uddrag fra den romantiske tradition, som er den Kongelige Ballets særkende.

En rigtig dejlig balletaften, hvor det bare er om at komme af sted – øvede som uøvede balletgæster.

5 teatersæder

“Balletaften”, Det Kongelige Teater.
Gamle Scene, Kongens Nytorv, 30. apr. – 19. maj. 2011.
Billetter: 95kr – 695kr, halv pris på dagen fra kl. 18.00, hvis der ikke er udsolgt.
Varighed: 2 timer og 20 minutter.

“Et folkesagn” Den Kongelige Ballet, Operaen

De 157 år gamle trin af August Bournonville triumferer på Operaen i en drøm af vidunderlige kostumer og scenografi af Mia Stensgaard. Som det eneste sted i verden har vi i København et helt repertorie af trin fra før 1870, som mere er mimisk fortalt teater med indlagte danse, end traditionel trinballet.

Handlingen er et folkesagn fra romantikken om to piger, der bliver forbyttet af trolde fra en skovhøj. Historien fortælles som en moderne eventyroperette eller tegnefilm. En sjov, rørende og uforudsigelig historie, hvis man er indoktrineret med moderne eventyrklicheer al la Schrek og Disney. Her forbliver troldene trolde eller gør de ? Maria Bernholdt som ægte rødhårede Frøken Birthe lader os meget i tvivl. Det hele ender med bryllup mellem Junker Ove og den forbyttede Hilda til tonerne af Niels W. Gades brudevals.

Det lyder trist og gammelt, men der er simpelthen liv i det gamle lort. Der står 566. opførelse på rollelisten, men den romantiske folklorestøv rystes af balletten via den sygt smukke scenografi. Historien fortælles i et tidløst ingemandsland med referencer til futuristiske delikatessen, gamle Dickensfilm og Hammershøi- se video her. Der må være en Reumert på vej til Mia Stensgard, der trods 3 nomineringer aldrig er blevet prisvinder.

Kom afsted til det fjerne Holmen og se det, som gør den Kongelige Ballet verdensberømt. Det er ikke svært tilgængeligt, men ligetil og sjovt. 3 gange 30 minutters ballettriumf.

Et folkesagn, Ballet af August Bournonville, Den Kongelige Ballet i Operaen, Holmen.
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Sorella Englund

6 teatersæder

11. mar. – 08. apr. 2011

Billetter 95kr – 745kr – Husk at børn og unge under 25 år er halv pris. Og at der måske er billeter til halv pris for alle, hvis der ikke er udsolgt og man venter med at købe til kl. 18.00 ved personlig fremmøde.