“Glasmenageriet” på Hippodromen, Folketeatret

Hvis du kun skal se en forestilling i år, så lad det blive “Glasmenageriet”. I Kaspar Rostrups superpræcise iscenesættelse og med et pletskud af et skuespillerhold bliver forestillingen en opvisning i klassisk teaterkunst, når det i Danmark er bedst. Ikke en replik klinger falsk i dette middelklassedrama, der næsten får karakter af klassisk tragedie, når det spilles så rent. “Glasmenageriet” er Tennessee Williams‘ mest selvbiografiske stykke om sin egen skæve familie, der forsøger at finde fodfæste på et almindeligt barskt arbejdsmarked, men som i sin beskrivelse af menneskets sjæleliv rækker langt videre end sin egen tid og konkrete omstændigheder.

Karen-Lise Mynster giver et barskt portræt af moderen, der hæmningsløst og bittert forsøger at leve sine børns liv for dem. Hun er psykologisk fanget i egen glorværdige ungdom, de mænd hun ikke fik, og sit forliste ægteskab med en fordrukken telefonmand. Mynster gør moderen til en Kirsten Walthersk furie, hvilket gør hendes børns forskellige grad af psykisk fortabelse meget begribelig.

Jens Frederik Sætter-Lassen spiller sønnen Tom og stykkets alter ego med flot blik for rollens blanding af kærlighed til sin familie og fuldstændige desperation over samme.  Nikolaj Bjørn-Andersen gør vennen til en sød og tænksom, men også så tilpas selvglad ung mand, at stykkets slutning giver fuldstændig mening.

Men den største præstation er næsten Ena Spottags, hende kan man som tilskuer ikke få øjnene væk fra som anden del skrider frem. Hun gør birollen Laura netop til den hovedrolle figuren har i Toms fortælling. Hendes ansigt er i konstant følelsesmæssig bevægelse, hendens øjne rummer til slut næsten al verdens sorg. Hendes generthed fylder rummet fuldstændigt og giver et hjerteskærende portræt af en psykisk fuldstændig fortabt pige, men også med netop den sødme og indædthed, at vi kommer til at føle med hende.

Kom af sted, der er stadig billetter, det er teaterklassik af bedste klasse, spillet med en præcision, som er forrygende.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering Teaterbloggens vurdering 6 teatersæder

“Glasmenageriet”  af Tennessee Williams på Hippodromen, Folketeatret.
Iscenesættelse: Kaspar Rostrup.
Scenografi: Stine Martinsen.
Koreografi Jeanette Binderup-Schultz.
Varighed: 1 time og 50 min.
Spilleperiode: 11. november 2014 – 6. december 2014, tir-fredag kl 20.00, lør. kl. 17.00.

Billetter: 195-350 kr.

Glasmenageriet på Folketeatret

“Mens vi venter på Godot”, turné, derefter på Folketeatret.

Det er klassikerdramatik af fineste karat, som Folketeatret sender rundt i landet – teaterforeningerne kan glæde sig til et lille fint stykke af verdenskunsten. Samuel Beckett’s gennembrudsværk “Mens vi venter på Godot” fra begyndelsen af 1950’erne bliver ofte betegnet som et af de første eksempler på det absurde teater, men stykket overskrider denne genrebetegnelse, da det mere er et drømmende stykke om menneskelivet, kærligheden og døden end et stykke absurd symbolisme.

Stykket falder i to akter med parallel handling: To vagabonder, Didi og Gogo mødes under et udgået træ og taler sammen, som de har gjort hver dag i 50 år. Deres samtale afbrydes af et besøg af godsejeren Pozzo og hans slave Lucky: I første akt er Pozzo den gemytlige borgerlige velanstændighed, optaget af pibe og mad, træt af sin slave Lucky, i anden akt er de to gæster blinde og apatiske. Vagabonderne vender ofte tilbage til spørgsmålet om, hvorfor de ikke går videre: de venter på Godot, bliver de enige om.

Det er således ikke handlingen, men de to vagabonders poetisk inverse replikker om livet og dem selv, der bærer stykket – og hvilke replikker: Jesper Asholt og Jesper Lohmann er simpelt hen vidunderlige som fy og bi: Asholt som en lille tæt jysk skeptisk mand, altid let sorgmodigt spørgende, hvor er vi på vej hen ? Lohmann som en livsnyder for hvem vejen og solnedgangen er livet. Morten Grunwald iscenesætter stykket som lovsang til tilværelsen, nedtoner tomheden og lader de to vagabonder være som én person, der i splid med sig selv spørger om livet er godt eller sort. Grebet gør stykket helt magisk: Vagabonderne bliver som et lykkeligt ægtepar, der ikke kan undvære hinanden, forelskede i den andens forskellige måde at leve livet på. Og med mange kloge ord om, at man ikke kan leve det for hinanden: Den ene spørger om hatten passer ham, den anden svarer, det ved jeg ikke, det er ikke mig, der har den på. Modsat godsejerens og slavens bundethed, som medfører blindhed og apati. Stig Rossen spiller godsejeren med dejligt brummende bedsteborgerlighed, og Søren Bang Jensen får maksimalt ud af den utaknemmelige rolle som slaven.

Ovenstående er kun en mulig tolkning af mange, alle replikker fungerer dobbelt, både som samtale og symbolik, så sæt Dem i sædet og find Deres tolkning af stykket. Nyd specielt Jesper Lohmanns sødme, mens han besynger månen og træets tre blade. Det er skuespil og replikkunst, når det er bedst.

“Mens vi venter på Godt” er et opmærksomhedskrævende stykke. En måde at forberede sig på kan være at se TV-teatrets udgave fra 1961. Den er skrækkeligt kedsommeligt sat op, men se den første halve time for at få et indtryk af teksten. Folketeatrets version er modsat en yderst seværdig og poetisk leg med alle Becketts ord om forskellige indstillinger til det at være til, hvad det vil sige at elske hinanden og frygte døden. Hvad mere kan man forlange at teatret. Kom af sted.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Iscenesættelse og bearbejdelse: Morten Grunwald
Scenografi: Birgitte Mellentin
Spilleperiode: Turne: 11.01.13 – 20.02.13: Turneliste her.
På Folketeatret 22.02.13-27.03.13, tirsdag til fredag kl. 20.00, lørdag 16.30.
Billetter: 245-295 kr. Husk halv pris på dagen på forsiden af billetbillet.dk.
Varighed: 2 t. og 30 min. inkl. pause.

Mens vi venter på Godot, Folketeatret 2013

“Bang og Betty” på Folketeatret

Ole Lemmeke bør få en reumertnominering for sin forrygende ikarnation af den homoseksuelle forfatter og instruktør Herman Bang på Folketeatres lille scene. Med slikket hår og perfekte gamacher får vi et fuldendt totalbillede af et voksent intellektuelt skabende menneskes forhold til sig selv og sin omverden. Alt får vi lige i synet: hans homoseksualitet. hans forfængelighed, paradoksale omskiftninger fra at være den sårede mand med overskud for derefter at komme med beske giftigheder, hvis han bliver virkelig trængt. Langsomt men sikkert styrer Ole Lemmeke sin figur fra at være ædru i første dels begyndelse til en forrygende kæfert i slutningen med endnu flere fræsende ordstrømme til følge. Det er stort stort skuespil.

Resten af holdet typesætter deres roller lige så prisværdigt præcist: Cecilie Stenspil spiller livsveninden Betty Nansen med en naturlig direkte ungdommelighed, Laus Høybye viser fint de aparte dobbeltheder hos Johannes V Jensen uden at den sammenknappede figur bliver utroværdig. Han spiller rollen så luftigt, at rollen både kan tolkes konkret, og som en ren symbolsk manifestation af det småborgerlige og det almindelige, den normalitet vi alle har hængende i ørene. Casper Crump får et helt menneske ud af den pæne skuespiller Frtiz, som Bang har mere end et godt øje til. Det er en skøn skøn teateraften.

Instruktør Berdal får maksimalt ud af dramatiker Jacob Weis på sin vis både svære og lette tekst. På den ene side er det et veldisponeret periodedrama med baggrund i den litterære historie med mange rappe replikker. På den anden side er det nødvendigt med forudsætninger for at få følge med i dramaet. Todelingen af stykket virker, men er dramatisk svær. Læs gerne skolematerialet eller følg links her på siden for at læse lidt om hovedpersonerne, før forestillingen, så er du rustet.

“Bang og Betty” har ironi, forfængelighed og gennemskuelse af egen skæbne nok til et helt liv. Kom afsted.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Bang og Betty”  af  Jacob Weis på Folketeatret, Nørregade, København.

Spilleperiode 4. okt til  11. nov. 2012, man-fre kl. 20.00, lødag kl. 16.20
Varighed: 2 timer og 10 minutter.
Billetter: 245-295 kr