“Køkkenelevatoren” på Teatret ved Sorte Hest

Der er rigtigt mange gode pauser i Peter Kunz‘ iscenesættelse af Harold Pinters forbryderhistorie om to lejemordere, der i en mørk kælder under en nedlagt restaurant venter på deres næste offer. Pauser med knirkende senge, pauser med venten og ophold, før handlingen rykker videre. Men aldrig pauser, der føles unaturlige. Samtidig emmer stykket af begges nervøse utålmodighed efter at få arbejdet gjort, så de kan komme videre – til hvad, kan ingen af dog rigtigt huske. Den første halvdel af stykket er deres venten er præget af nærmest ægteskabelig klaustrofobisk lede ved den anden. De har ventet i hinandens selskab i årevis. Den anden halvdel af stykkets venten er mere forbrødret og præget af sult og denne køkkenelevator, som de ofrer til uden at vide hvorfor, og som styres af en almægtig (Gud) arbejdsgiver

Der er dette realplan,  som de to skuespillere Morten Holst og Morten Brovn giver så dejlig fysisk liv og bøllet råben, at vi som tilskuere kommer til at holde af stykket som mere end teaterhistorisk dokument af det symboltunge absurde teater fra slutningen af halvtredserne. Deres lede ved hinanden og accept af det job, de bare skal have gjort, før det næste melder sig. Deres desperate febrile ritualer før det næste mord giver på en sær måde luft til, at hele symbolikken bliver til at bære – om de guder vi beder til uden at vide hvorfor – der væres sig arbejdsguder, dødsguder eller bare madguder, når vi er sultne. Der er dynger af muligheder for analyse, hvis man vil det.

Det Pinterske univers er smukt lagt ud, en rigtig dejlig forestilling med en kuldslået maskulin ensidighed uden megen forsoning eller håb. Pinters tekst savner den sproglige og menneskelige poesi, som gør Becketts stykker tidløse, men her løfter dramaet sig på magisk vis alligevel.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering    4 teatersæder

“Køkkenelevatoren” af  Harold Pinter på Teatret ved Sorte Hest.
Iscenesættelse: Peter Kunz.
Lys- og Lyddesign: Søtren Kyed.
Spilleperiode: 7. nov. – 6. dec. 2014, Man-fre kl 20, lør kl 17
Varighed: 60 min. uden pause.
Billetter: 145-190 kr.

Køkkenelevatoren på Teatret ved Sorte hest
Køkkenelevatoren på Teatret ved Sorte hest

 

“DET SPRINGENDE PUNKT” på Teatret ved Sorte Hest

For mig kan det næsten ikke blive større på en dansk scene. Digteren Inger Christensen har skrevet nogle af det tyvende århundredes smukkeste ord på dansk, ord man kan leve og dø på. Skuespilleren Karen-Lise Mynster viste for 10 år siden med forestillingen“Den forviste Engel”, at hun selv kan skabe et raffineret lyrisk univers med (- trods) indlagte Michael Wiehe-sange.

Her lykkes det igen, Karen-Lise Mynster skærer et personligt snit igennem Inger Christensen forfatterskab og skaber et teateregnet billede af en kvinde, der på sindsygeanstalten beskriver verden og bliver sig selv. Nogle af digtene synges med nykomponerede melodier af Henriette Groth, som også lyrisk meddigtende akkompagnerer forestillingen. Camilla Bjørnvad har omskabt Sorte Hest’s minimale scene til et perspektivisk kridtkammerhvidt hospitalsrum, som sejler i videoprojektioner af himmelrum, psykedeliske farver og regn.

Digtenes totale fravær af sentimentalitet –  Inger Christensens digte er intellektuelt skåret til, så de netop har den rette temperatur- og mængde af følelse – passer kongenialt til Karen-Lise Mynsters ramsaltede, men også forfinede krops- og replikteknik. Hun giver digtene liv med konstant bevægelse på scenen og et total fysisk- og mentalt nærvær. Alle ord står forklarede og fortolkede for tilskueren, en replik-beherskelse, som er sjælden. Nogle af Inger Christensens digte kan være usandsynligt smukke, men svære at give liv på en scene. Her rammes de i stedet ind i de fortællende anstaltsbeskrivelser fra “Det” og de rå parforholdsdigte fra krisen i forholdet til Poul Borum fra samlingen “Græs” (“dette rids i halsen, disse råb der repeterer forlæste bøger sprætter dem op med tænder uden sult”), hvilket gør forestillingen umiddelbart fængende.

Det er en lille fortættet perle af en forestilling, som jeg omgående fik lyst til at se igen. Et lille digt i sig selv, fængende, generøs og dyb på samme tid. Kom afsted alle lyrikelskende – og alle andre også. En time og ti minutter i årets hidtil bedste teaterselskab. Det er rasende godt teater.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering Teaterbloggens vurdering 6 teatersæder

“DET SPRINGENDE PUNKT”, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, København V.
Varighed: 1 time og 10 minutter.
Spilleperiode: 20. sept. – 2. nov. 2013, man-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00
Medvirkende: Karen-Lise Mynster (programmet nævner ingen iscenesætter).
Dramaturgisk konsulent: Line Krogh.
Scenografi: Camilla Bjørnvad.
Billetter: 130-175 kr.

 

Karen-Lise Mynster fortolker Inger Christensen på Teatret ved Sorte Hest

“Slutspil” på Teatret ved Sorte Hest

BeckettsSlutspil” er et grumt stykke.  Kammerspillet mellem blinde tyranniske Hamm, der sidder fast i sin stol,  og den yngre Clov der modvilligt tjener ham, kunne Strindberg ikke have gjort bedre: Dødsdansen i forholdet mellem to. De døende forældre sidder i skraldespandene og sætter slutspillet i forholdet i perspektiv,  “Gå mens du kan” siger en af dem til Clov. Samtidig er teksten en bevidsthedsstrøm af ord, der handler om døden i livet,  at vi har svært ved at gøre livet værd. Stykket er, som instruktøren skriver i programmmet, et abstrakt maleri, der kan bringes til at ligne mange forskellige ting. Det er i sandhed et uforsonligt stykke.

Holdet på sorte hest spiller som gælder det livet. I et kridtkammer af hvidhed får eksistenstragedien liv, vi gyser sammen med ordenes hug. Replikkerne siges ud i luften – bådet som handling og som digt. Der spilles med en omhu, som modsiger stykkets sandhed, at vi er onde ved hinanden, og at vi langsomt rådner op. Såret men glad, styrter man ud af teatret og sørger for at få levet sit liv efter at have oplevet døden på scenen. Hvad mere skal teatret ? Der er som altid på Sorte Hest udsolgt, men ring til billetkontoret alligevel, der er ofte uafhentede billetter fra gymnasieklasser. Styrt i kø og se døden i øjnene og drik et rigtigt godt glas vin bagefter. Sådan står livet og døden godt sammen.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering5 teatersæder

“Slutspil”, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150.
25. marts 2011 – 30. april 2011
Instruktion: Maria Walbom

Billetter på telefon: 33 31 06 06