“Erasmus Montanus” på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, derefter turne.

Der er klassikerformidling af fineste karat, som instruktør Thomas Bendixen disker op med i ”Erasmus Montanus”, Ludvig Holbergs komedie fra 1731. Historien bliver skarpt skåret til unge mennesker under 30, men vi andre kan sagtens være med. Forestillingen største fortjeneste er, at skuespillerne rammer teksten og karaktererne følelsesmæssigt helt rent. Trods store fakter og vidunderlige hysteriske kostumer, forsvares alle komediens karikerede roller med stor følelsesmæssig præcision . Den direkte fysiske spillestil giver teksten ben at gå på, næsten som i den mimiske ballet. Og jeg forlød teatret med den følelse, at var vist første gang jeg rigtigt havde forstået, hvor god en komedie Erasmus Montanus egentlig er.

Holbergs ord er let moderniserede, lige tilpas, og gives med de mest overraskende og forskellige accenter. Jeronimus, Erasmus’ elskede Lisbeds velbjergede fader, taler det fladeste københavnske, så fladt som Henrik Koefod ellers kan få sin formfuldendte replikmund til at levere. Med den moderne pointe, at rige mennesker i dag ikke nødvendigvis behøver at tale et særligt smukt dansk. Sådan kommenterer forestillingen flere steder direkte vores nutid. Søren Sætter Lassen viser med sin formidable Per Degn hvordan performance og netværk er meget vigtigere end Erasmus’s korrekte latin.

Tag af sted og få straks købt billetter – og nyd et stykke teater, der vover noget mere end bare nydelig klassikerformidling, selvom ældre og mere traditionsbundne teatergængere nok vil føle sig hjemløse. Husk at flere rabatordninger giver mindst 10 % på billetten, se f.eks. Coop.

 Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

“Erasmus Montanus” på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset.
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Varighed: 2 timer og 15 minutter
Spilleperiode: 04. sep. – 23. okt. 2014, derefter turne: Se spillesteder her.
Billetter: 475kr – 95kr 

Eramus Montanus Kongelige Teater

“Henrik og Pernille” på Grønnegårdsteatret i Designmuseum Danmarks have

Grønnegårdsteatret er i pole position, når det gælder klassikeropsætninger, Det Kongelige Teater burde brække blod af misundelse, for det efterhånden store friluftsteater har gennem de sidste 30 år givet nationalteatret baghjul, hvad angår vedkommende klassiskerteater. Ludvig Holbergs  “Henrik og Pernille” er ingen undtagelse, hvor det især er Birgitte Mellentins scenografi, og Jens Jacob Tychsen’s Henrik, som på hver sin måde gør forestillingen til en yderst anbefalelsesværdig destination for en hvidvinsbefængt sommerpicnic.

Udnyttelsen af haven er i år scenografisk genial, scenograf Mellentin har vendt scenen på langs, så tilskuerne kommer meget tættere på, og skuespilerne får en lang brostensbelagt catwalk af en scene dramatisk at entrere på. Periodekostumerne fuldender den æstetiske skønhed, alle skulturelt dramatisk farvedrevne karaterstikker af personerne.

På denne langstrakte gade i København udspiller sig så forveklingskomedien om de ikke så ydmyge tjenestefolk, Henrik og Pernille, der hver har lånt deres herskabers klæder og huse og forsøger at score det rige giftemål over deres stand. Bedraget bliver selvfølgelig opdaget, da deres herskaber kommer hjem. Historien er ikke Holbergs mest holdbare, og intrigen er gættet på 5 minutter, men Jens Jacob Tychsen giver denne banale upstairs- og downstairskomedie fuld skrue. 

Han gør Henrik til et studie i længslen efter social opstigning, det bare at være noget, bare en lille smule synlig. Han viser os den underordnedes udsøgte fornemmelse for at karrikere de værste af herskabernes manerer, sammen med bedragerens angst for at bliver opdaget og afsløret. Han gør forestllingen interessant for et moderne publikum. Resten af holdet spiller vidunderligt kropsligt Holbergteater, men når Tychsen er på scenen,  bliver det et personligt generøst forsvar for hin enkle bedrager og lykkerider.   

Grønnegårdsteatrets 30 års jubilæumsforestilling  er som altid klassikerteater, når det er bedst, og skulle man falde ud af røret, da forestillingen måske er et kvarter for lang, kan man lade sit blik falde på Leanders faantatiske hår og derefter forsøge at tælle hvor mange nuancer af lilla, der kan puttes på et kosutme.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering5 teatersæder

“Henrik og Pernille” af Ludvig Holberg.
Instruktion: Solbjørg Højfeldt 
Grønnegårdsteatret i Kunstindustrimuseets Have,  Bredgade 68.
Spilleperiode: 24.juni – 20.august, mandag – lørdag kl.19.30. (Haven er åben fra kl.17.30).
Billetter her 

Varighed: 1t 45min uden pause.