Becketts “Slutspil” er et grumt stykke. Kammerspillet mellem blinde tyranniske Hamm, der sidder fast i sin stol, og den yngre Clov der modvilligt tjener ham, kunne Strindberg ikke have gjort bedre: Dødsdansen i forholdet mellem to. De døende forældre sidder i skraldespandene og sætter slutspillet i forholdet i perspektiv, “Gå mens du kan” siger en af dem til Clov. Samtidig er teksten en bevidsthedsstrøm af ord, der handler om døden i livet, at vi har svært ved at gøre livet værd. Stykket er, som instruktøren skriver i programmmet, et abstrakt maleri, der kan bringes til at ligne mange forskellige ting. Det er i sandhed et uforsonligt stykke.
Holdet på sorte hest spiller som gælder det livet. I et kridtkammer af hvidhed får eksistenstragedien liv, vi gyser sammen med ordenes hug. Replikkerne siges ud i luften – bådet som handling og som digt. Der spilles med en omhu, som modsiger stykkets sandhed, at vi er onde ved hinanden, og at vi langsomt rådner op. Såret men glad, styrter man ud af teatret og sørger for at få levet sit liv efter at have oplevet døden på scenen. Hvad mere skal teatret ? Der er som altid på Sorte Hest udsolgt, men ring til billetkontoret alligevel, der er ofte uafhentede billetter fra gymnasieklasser. Styrt i kø og se døden i øjnene og drik et rigtigt godt glas vin bagefter. Sådan står livet og døden godt sammen.
5 teatersæder
“Slutspil”, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150.
25. marts 2011 – 30. april 2011
Instruktion: Maria Walbom
Billetter på telefon: 33 31 06 06