Da Peter Martins skabte denne version af Svanesøen til Den Kongelige Ballet i 1996, amputerede han den ved at fjerne den mimisk fortalte historie.
Kun dansene var med, en sær disposition, når Den Konglige Ballet er verdensberømt for sin mimiske tradition. Balletmester Hübbe kalder den selv i programmet “asketisk”. En underdrivelse. Per Kirkeby skabte nogle flotte bagtæpper med islandskaber, men hans kostumer er sære. Første akts hoffok i stærkt grønne, røde og blå trikoer overgås kun i grimhed af tredje akts sorte festtøj.
Når alle disse forbehold er fortalte, er denne sæsons repremiere et bevis på, at vi har et rigtigt veldansende balletkorps. Svanesøen er hundesvær og hvis man ikke har 24 svaner, så skal man ikke danse den. Det har vi, og de danser den vidunderligt – knivskarpt og svejende samtidigt. Den har arme og linier, som mange balletkorps vil misunde. Solisterne er mindre prægnante, de har heller ikke meget historie at arbejde med, men Susanne Grinder, som jeg så som Odette, er dog teknisk brilliant og smuk.
Men skal man se denne Svanesø, hvis man ikke har set balletten før, og gerne vil gribes af en balletlitteratures klassikere ? Nej det skal man ikke, for man fanges ikke af den, og man skal slet ikke se den til de 895 kr, som en plads på parkettet i normalpris koster. Hvis man er så fleksibel at kunne benytte halvprisordningen, så kan den overvejes, ellers er der jo altid Hamborg, som spiller Svanesøen her i oktober, den har i hvert fald historie.
4 teatersæder
Operaen, Holmen
Svanesøen af Peter Martins efter Petipa.
Billetter
15. sep. – 06. nov. 2010