Sylfiden & Tema og variationer, Kgl Teater, Gamle Scene og Turne.

Sylfiden 1 akt James

Sylfiden i balletmester Nikolaj Hübbes nye udgave fra sidste år er rodet i sit udtryk, omend seværdig,  hvis du aldrig har set dette kulturkanoniserede kunstværk.  Så køb endelig billet, nu hvor den er på turne rundt i landet. Sylfiden er verdenskunst og Bournonvilles historie om hende og James er ikke til at dræbe trods sære instruktør- og scenografvalg.

Den Kongelige Ballet er verdensberømt, fordi den som det eneste sted i verden danser balletter fra før 1870. Alle andre steder er disse gået tabt. Den Kongelige Ballet har danset Sylfiden i ubrudt tradition siden 1836, så danserne – i hvert fald dem – der er opvokset på teatret – har levet og lagt krop til denne ballet i så mange år, at personerne og trinene i den grad sidder dem kroppen, at den altid er seværdig. Aftenens anden del, “Tema og variationer” af Balanchine er udelt danseglæde og danseopvisning, så aftenen skal nok blive uforglemmelig.

Hübbes radikale omtolkning af Sylfiden fra sidste år har mange problemer, Det største er Bente Lykke Møllers abstrakt moderne scenografi og kostumer. Den skotske bondestue ligner et Hammershøi-interiør i beton. En deprimerende moderne rædsel. Kostumerne er supernutidige og chikke i gråsort uld i bedste kvalitet og smarteste snit. Herrerne med sixpence og duset sort kilt, det hele er så mørkt, at gæsterne til bryllupsfesten i første akt kommer til at ligne en flok forfængelige hipstere til begravelse, hvor de forsøger at finde en grimasse, der kan passe. Hübbe siger i programmet, det skal ligne en Hans Kirks indremissiok bygd i det høje Skotland. Det må være i år 2036.

Sylfiderne danser i anden akt mellem to høje hvide vægge med hvid baggrund. Det ligner en prøvesal, hvor teknikerne har glemt nogle rumdelere, og forhindrer sylfiderne i at komme ind og ud af deres æteriske sylfideformationer.

Nogle af instruktørens valg er lige så mærkelige. At Sylfiden skulle foregå i et indre missionsk miljø, er noget Hübbe har fundet på. Der er intet belæg for det i Bournonvilles libretto, og forekommer fuldstændig ulogisk alene af den grund, at der bliver danset til brylluppet. Det ville aldrig finde sted i et indremissionsk hjem. Dans betyder glæde og kropslighed, men danserne er tydeligvis instrueret til at være tilknappede. Det er helt bizart at se på.

Hübbe siger i programmet at denne udgave er egomanisk hans egen, at han havde brug for at komme James til livs, den rolle, der begyndte og sluttede hans dansekarriere. Det er der kommet en meget idiosynkratisk forestilling ud af, hvor jeg spørger mig selv, om den slags personlige opgør behøver at gå ud over publikum og Bournonville.

Men gå ind og se forestillingen, som postmoderne tegneserieballet, hvor ikke alting skal tages alvorligt og gå op i en højere enhed, glider den fint ned. Den er sine steder smuk i sine afstemte mørke farver. Den passer således godt til “Tema og variationer”, som Balanchine krævede ikke blev danset for romantisk og med for megen følelse. Som balletelsker græmmes man dog over dette overflødige mordforsøg på Sylfiden.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering    4 teatersæder

Sylfiden:
Koreografi: Nikolaj Hübbe efter August Bournonville
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe

Tema og variationer:
Koreografi: George Balanchine
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Iscenesættelse: Judith Fugate

Spilleperiode: Turné fra den 22.01-04.02.2016.
På Gamle Scene 10. – 27. februar 2016. Billetter: 47-695 kr.

“Kameliadamen” Den Kongelige Ballet på Gamle Scene.

Alle danseelskere bør skynde sig ind og se Gudrun Bojesen danse Kameliadamen. Hun blev kåret som årets danser for rollen ved Reumertprisuddelingen i  2013, og med hende i titelrollen bliver John Neumeiers ballet fra 1978 et stykke verdenskunst, som Den Kongelige danske Ballet kun kan være stolt af at have fået lov til at danse. Ved repremieren i tirsdags sprængte hun og danserne de følelsesmæssige sikringer, der kastede tilskueren ud i den følesesmæssige katharsis, som er dansens største kraft: Disse bevægelser, der bevæger, før hovedet har forstået, hvad der sker.

Gudrun Bojesen danser historien om den prostituerede kameliadame, der lader sig overmande af kærligheden lige før hendes egen død af turbekolose, med et vemod, der slår omkuld. Hun er syg og ved hun skal dø og lever livet for sidste gang. I hendes version bliver det ikke historien om den sociale konventions udstødelse af hende, men om Kameliadamens sorgfulde sidste kærlighed. Om en hensynsfuld, vidende og smuk kvinde, som lader sig overrumple og indfange af kærligheden fra den knusforelskede Armand, rasende godt forløst af en smuk dansende Ulrik Birkkjær. Resten af danserholdet danser lige så vidunderligt, og Det Kongelige Kapel spillede sammen med en af ballettens egne pianister, Alison Smith, Chopin, som om det var sidste gang, de fik lov til det, så vemodigt.

Kom afsted, de andre danserhold har hver deres egne fortolkninger af historien, men Gudrun Bojesens version er klart at foretække, hun danser den 19. og 27. september, 8. og 10. oktober. Husk man kan få 10 % rabat på billetten blandt andet via Coop.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering Teaterbloggens vurdering 6 teatersæder

“Kameliadamen” Den Kongelige Ballet på Gamle Scene.
Iscenesættelse og koreografi: John Neumeier.
Scenografi og kostumer Jürgen Rose
Spilleperiode: 14. sep. – 31. okt. 2014
Varighed: 2 timer og 45 minutter.
Billetter: 740kr – 95kr.

Gudrun Bojesen som Kameliadamen

 

“La Bayadére” Den Kongelige Ballet, Gamle Scene.

Koreografen Marius Petipa er den klassiske ballets fader. Han var balletmester ved Den Kejserlige Ballet i Skt. Petersborg fra 1862-1903, og skaberen af trinene til udødelige balletklassiskere som Svanesøen, Nøddeknækkeren og La Bayadére. Hvis sidstnævnte titel ikke forekommer velkendt, kan det være fordi denne iscenesættelse af balletmester Nikolaj Hübbe og Eva Draw er den første overhovedet for Den kongelige Ballet. Ballettens udødelighed skyldes dens mange teknisk svære dansedivertissementer og dens magiske tredjeakt “I Skyggernes Rige”, hvor 24 tylskørtede danserinder (bajaderer) i langsomme arabesker entrerer scenen som hoppende perler på en snor.

Handlingen i balletten er et let ubegribeligt stykke senromantisk folklore henlagt til Indien: Et kærlighedsdrama udspiller sig mellem tempeldanserinen Nikija, som er forelsket i en soldat, som dog er udset til at blive gift med den lokale fyrstes datter. Hun efterstræbes skinsygt af templets fakir, som hun afviser med døden til følge. Tredjeakten er forsoningen med hendes udkårne i dødsriget.

Hübbe og co. har flyttet handlingen frem til århundredeskiftet, så fyrstefamilien er udskiftet med engelsk overklasse, uden at det dog gør det lettere at indleve sig i handlingen. Scenograf Richard Hudson blænder os med en masse flotte skørter i autentisk klare indiske pangfarver – Bollywood i technicolour – og forvirrer os med malplacerede sætstykker og bagtæpper, som ikke understøtter handlingen specielt godt.

Det er for dansene og danserne man skal tage på Kongens Nytorv og lade sig forføre. Hold kæft hvor er nogle af snorreturene flotte og svære. Og de 22 damer i tredjeakten satte ikke en fod forkert den aften, jeg så dem. Jeg tror, at for alle balletkompagnier er en opsætning af La Bayadére en uendelig kraftanstrengelse og en sejr at få over scenen. At Den Kongelige Ballet overhovedet kan, er årsag nok til at sætte sig i plysset som tilskuer. En dejlig gang ballethistorisk opdragelse for publikum og ballettens dansere.  500-700 kr. er meget for en teateraften, men prøv om du ikke kan finde en billet med 20% rabat på nettet.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering    4 teatersæder.

“La Bayadére” Den Kongelige Ballet, Gamle Scene.
Iscenesættelse Nikolaj Hübbe og Eva Draw.
Scenografi og kostumer:  Richard Hudson.
Spilleperiode: 10. nov. – 15. mar. 2013.
Billetter: 695-95kr

La bayadere med Den Konglige Ballet

 

 

“Den gyldne hane”, Den Kongelige Ballet i Operaen

“Den gyldne hane” er en rekonstruktion af Michel Fokins ballet lavet til legendariske Ballet Russes over et Pusjkin-digt fra 1834. Balletten blev førsteopført på Pariseroperaen i 1914 med senere version i 1937. Alexei Ratmansky, (ex-solodanser ved Den Kongelige Ballet og ex-chef for Bolshoiballetten) gendigter trinene i en scenografi og i kostumer, som forsøger at genskabe den russiske avantgardekunstner Natalia Gontcharovas originale. Et lille uddrag af den originale Ballet Russes 1937 version kan ses her.

Handlingen er en satiriske fabel om en selvtilfreds rødmosset Tsar, der, skødeløs i alt hvad han foretager sig, modtager en gylden hane som gave fra en troldmand. En kort og tegneserieagtig handling følger, hvor hans to uduelige sønner drager i krig, han forelsker sig en underskøn forførende dronning, som astrologen senere vil bemægtige sig. Tsaren hakkes til sidst ihjel af hanen, som allegorisk straf for al sin uduelighed.

Verdenspremieren på Det Kongelige Teater er en vellykket blanding af museal opdragende ballethistorie og forfriskende ligefrem historiefortælling af den en gang stærkt politiske fabel om enevælden i Rusland. Scenografien er alene et besøg i balleten værd. Det ene store farveladefarvede bagtæppe i gul, orange og rødt med komplementærfarvet blomsterdekoration afløser hinanden. Scenograf  Richard Hudsons rekonstruktioner er fantastiske.

Trin og mime er kendetegnet af de karikerede og stiliserede bevægelser, som er en af traditionerne i Ballet Russes, hvilket kan fremmedgøre tilskueren, men det lykkes danserne at få en fin historie ud af eventyret.

Thomas Lund formår som tzaren at overdøve det overdrevne kostume og lave et barokt portræt af den indolente hersker, og Gudrun Bojesen er som altid verdensklasseballerina i rollen som dronning.

Kom afsted til Holmen, der er desværre dynger af billetter (læg mærke til nogle aftener er billigere), men hvis man som tilskuer konsulterer programmet før forestillingen, så er det en skøn balletaften. hvor dekorationen og kostumer har hovedrolle. Traditionen fra Ballet Russes er let moderniseret og umiddelbart mere fængende end andre rekonstruktioner af deres værker, jeg har set. Det sidste sæde bliver givet for initiativet, det har også ret.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

“Den gyldne hane”, Den Kongelige Ballet i Operaen, Holmen, København.

Koreografi og iscenesættelse:  Alexei Ratmansky
Scenografi: Richard Hudson efter Natalia Goncharov
Spilleperiode: 15. sep. – 26. okt. 2012, kl. 20.00
Varighed1 time og 50 minutter inkl. pause
Billetter: 795kr – 95kr

“Kameliadamen”, Den Kongelige Ballet på Gamle Scene.

Balletmesteren i Hamburg siden 1972 , amerikansk fødte John Neumeier, er den mest betydningsfulde nulevende skaber af handlingsballetter. Hans “Kameliadame” efter Alexander Dumas den yngres roman er et af hans tidlige hovedværker, som længe har været ønsket på repertoriet hos Den Kongelige Ballet.

Nu har vi endeligt fået den i hans egen iscenesættelse og det er en 6-stjernet balletaften. Både garvede ballettomaner og nybegyndere vil få en stor oplevelse ud af den oprindeligt let sentimentale historie om kurtisanen og den pæne søn, der ikke må få hinanden, og hvor hun dør fattig og ensom til sidst.

Neumeier fortæller historien som række flashbacks fortalt af den pæne søn, og som et stykke teater i teater, idet kameliadamen flere gange genkalder sig en en balletaften med Manon Lescaut. Fortællingen får derved langt flere lag og kræver næsten at blive set flere gange, for at få alle detaljer med.

Jürgen Roses scenografi og kostumer er en generøs forstilling i sig selv. Den ene vidunderlige robe afløser den anden, og halvt transperente scenetæpper forsætter legen med fortid og nutid.

Musikken er udvalgte Chopin stykker, som spilles både fra scene og orkestergrav af et følsomt og velspillende Kapel. Danserne får lov til at farve tolkningen af deres figurer, så fortællingen vil have forskellig nuance alt efter hvilket hold, der danser. Gudrun Bojesen var i verdensballerinaklasse, den aften jeg så hende og Ulrik Birkkjærs stormende ungdomsforelskelse lige til at får lyst til at holde om. Den andet hold skulle efter sigende være lige så godt.

Så hvis det skal være ballet i år, så kom af sted. Huske det er rimeligt enkelt at få 20 % rabat på sine billetter. Se min guide til hvordan. Selv brugte jeg s-more.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering Teaterbloggens vurdering 6 teatersæder

“Kameliadamen”, Den Kongelige Ballet på Gamle Scene.
Iscenesættelse: John Neumeier m.fl.
Spilleperiode: 30. mar. – 02. maj. 2012.
Billetter her.

PS. For mere interesserede har Weekendavisen fra 4. april en hel side om balletten med interview og anmeldelse.

 

“Enetime og Sylfiden”, Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet indleder sæsonen med to kanonklassikere, som var en del af ballettens succesfulde USA-turne i forsommeren.

“Enetime” af Flemming Flindt er oprindelig skabt til dansk TV i 1963, og er noget så sjældent som en gyserballet baseret på Eugéne Ionescos absurde skuespil af samme navn. Handlingen er en mørk fortælling om en danselærer, der sekunderet af en pianist tager livet af sine uskyldige balletelever. Fablen kan fortolkes på mange planer og førsteholdets glimrende dansere, der alle debuterede i deres partier, fandt en fin balance mellem stykkets konkrete handling, og så billedet af den syge meningsløse ondskab og den tilfældige ofring af hvem som helst. Der er mange forskellige dansere på rollelisten, og standarden er høj, så man kan frit vælge mellem de 6 aftener forestillingen går.

“Sylfiden” er Bournonvilles hovedværk og danset over 800 gange af Den Kongelige Ballet. Den nyudnævnte solodanser Alban Lendorf debuterer som James, der bliver forlokket af en sylfide under sin egen bryllupsfest med sin udkårne Effy.

Lendorf gør James til en arrogant hidsig ensporet macho af en ungersvend, som lader sig lokke til at begå en ung herredumhed, at sylfiden sku er pænere og sjovere end Effy. Hans maskulinitet giver megen kraft til duellen med heksen Madge, som kommer til at stå som både urkraft, kvinde og den onde selv – Jette Buchwald er som altid fremragende som heksen. Glimrende er også musikken. Dirigent Robert Reimer får Kapellet til at spille, som om de mener at balletmusik er rigtig musik. Det høres ikke altid.

“Enetime og Sylfiden” er en mørk, men dejlig balletaften, man bliver berørt og foruroliget af megen undertekst og det sorte ubegribelige. Korpset danser som engle, solister og solodansere brillierer i nye udfordringer, hvad mere kan man forlange. Der er kun seks aftener. Husk rabatordeningerne for unge, studerende og pensionister. Halvprisordningen er afskaffet fra denne sæson. Desværre.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering5 teatersæder

“Enetime og Sylfiden”, Den Kongelige Ballet.
Iscensættelse: Nikolaj Hübbe (Sylfiden) og Vivi Flindt/Anne Marie Vessel Schlüter (Enetime)
Gamle Scene, Kongens Nytorv fra 17. sep. til 07. okt. 2011 kl. 20.00
Billetter: 95kr – 595kr

“Balletaften”, Det Kongelige Teater, Gamle Scene.

Etudes” fra 1949 af Harald Lander er ikke for ingenting med i kulturkanonen, den er i sandhed et mesterværk i det 20 århundredes danske ballethistorie. Den er lige interessant for førstegangs ballettilskueren, som den vedbliver at tiltrække os mere garvede balletgængere.  Den blev danset ved åbningen af Operaen og kan i mindre dele ses her, her og her.

Etudes er den store hovedret ved denne balletaften med tre danske koreografier fra hvert sit århundrede, og den danses med den tekniske brillans, som en opulent trinkavalkade over ballettens grundtrin kræver for at blive en smuk skulptur udfoldet i tid: Der er rækker af dameben i synkrone spark, der er silhouetklip af danseres arme og ben  i positurer, der er sylfidepoesi og maskulin bravourdans. Der er flere hold af solister, hvis man vil se den nye solodanser Alban Lendorf, kan du se datoerne her.

Før “Etudes” er der urpremiere på Johan Kobborgs homage til Bournonville, “Alumnus, et overraskende morsomt flirt for de to køn til musik af Lumbye og med venlig hilsen til Livjærgerne. Den fortæller en løs historie, en flok soldater og en flok piger mødes, herrerne drager i krig og kommer hjem igen. Der er livfuldt spas og danseglæde og den sidder lige i skabet for det veldansende hold i skønne periodekostumer. Før denne indledes med Bournonvilles Konservatoriet, et lille fin uddrag fra den romantiske tradition, som er den Kongelige Ballets særkende.

En rigtig dejlig balletaften, hvor det bare er om at komme af sted – øvede som uøvede balletgæster.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering5 teatersæder

“Balletaften”, Det Kongelige Teater.
Gamle Scene, Kongens Nytorv, 30. apr. – 19. maj. 2011.
Billetter: 95kr – 695kr, halv pris på dagen fra kl. 18.00, hvis der ikke er udsolgt.
Varighed: 2 timer og 20 minutter.

“Et folkesagn” Den Kongelige Ballet, Operaen

De 157 år gamle trin af August Bournonville triumferer på Operaen i en drøm af vidunderlige kostumer og scenografi af Mia Stensgaard. Som det eneste sted i verden har vi  i København et helt repertorie af trin fra før 1870, som mere er mimisk fortalt teater med indlagte danse, end traditionel trinballet.

Handlingen er et folkesagn fra romantikken om to piger, der bliver forbyttet af trolde fra en skovhøj. Historien fortælles som en moderne eventyroperette eller tegnefilm. En sjov, rørende og uforudsigelig historie, hvis man er indoktrineret med moderne eventyrklicheer al la Schrek og Disney. Her forbliver troldene trolde eller gør de ? Maria Bernholdt som ægte rødhårede Frøken Birthe lader os meget i tvivl. Det hele ender med bryllup mellem Junker Ove og den forbyttede Hilda til tonerne af Niels W. Gades brudevals.

Det lyder trist og gammelt, men der er simpelthen liv i det gamle lort. Der står 566. opførelse på rollelisten, men den romantiske folklorestøv rystes af balletten via den sygt smukke scenografi. Historien fortælles i et tidløst ingemandsland med referencer til futuristiske delikatessen, gamle Dickensfilm og Hammershøi- se video her. Der må være en Reumert på vej til Mia Stensgard, der trods 3 nomineringer aldrig er blevet prisvinder.

Kom afsted til det fjerne Holmen og se det, som gør den Kongelige Ballet verdensberømt. Det er ikke svært tilgængeligt, men ligetil og sjovt. 3 gange 30 minutters ballettriumf.

Et folkesagn, Ballet af August Bournonville, Den Kongelige Ballet i Operaen, Holmen.
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Sorella Englund

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 6 teatersæder

11. mar. – 08. apr. 2011

Billetter 95kr – 745kr – Husk at børn og unge under 25 år er halv pris. Og at der måske er billeter til halv pris for alle, hvis der ikke er udsolgt og man venter med at købe til kl. 18.00 ved personlig fremmøde.

En skærsommernatsdrøm

”En skærsommernatsdrøm” bør blive en af juvelerne i Den Kongelige Ballets repertoire. Den havde efter 25 års pause repremiere i sidste sæson og danses igen i denne . Balletten bliver bare bedre, jo flere gange man ser den. 

For førstegangstilskueren er det Mendelsohns musik, scenograf Jurgen Roses raffinerede, elegante draperier og kærlighedsduetterne det, der mest fænger. Hvis man ser den flere gange, er det den raffinerede historiefortælling, der fascinerer.  Koreograf Neumeier lader skuespillets tre planer, den overjordiske verdens bryllupsfortælling, alfeverdenes mytologiske manipulationshistorie og håndværkernes klovneri accompagnere af tre forskellige musikgenrer, så publikum aldrig er i tvivl om, hvor vi er i historien. En af de mange fortælletråde er alfen Puk, som Neumeier gør til et magisk studie i liderlighedens og erotikkens blindhed. En nærsynethed, der ikke bliver bedre af at få briller.

Det er slet ingen grund til at blive hjemme for at se TV de tre aftener i februar, hvor balletten spilles igen. Man bør i stedet sidde gå til ballet på gamle scene og holde sin kæreste i hånden til Mendelsohns vidunderlige musik. De fleste kender brullupsmarchen, som er fast inventar ved bryllupper verden over og derfor skamspillet triviel. Men resten af musikken er en bundløs skovsø af fængende melodier og netop årsagen til, at der er lavet utallige balletter over Shaekspeares skuespil.

Det er derfor næsten til at tude over, at Radiounderholdningsorkestrets alt for få musikere i denne sæson er sat til spillet til balletten. Selvom de gør deres bedste, så kræver musikken et stort symfoniorkester, som det blev gjort i sidste sæson, og det kompenserende voldsommme spil næsten forråder  danserne på scenen. Derfor kun 4 teatersæder til drømmerierne. Det bør dog ikke afholde læserne af denne blog fra at løse billet til løjerne. Det er en vidundelig balletaften.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 4 teatersæder

”En skærsommernatsdrøm” , Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv.

7. jan. – 17. feb. 2011, kl. 20.00

billetter fra 95 – 695 kr. (Hvis man har tid til at stå i kø, er der halvpris billetter)

Teateranbefalinger uge 41

Dance2go danser videre lørdag og der er stadig – uforståeligt nok – billetter til kun 150 kr over hele salen. Jeg skal blot henvise til min anmeldelse  og endnu en gang anbefale at komme op af sofaen. Alene den korte kærlighedsduet for bord, stol, en mand og en kvinde,  ”Les Bras de Mer”, med musik af Yann Tiersen kan lokke mig afsted igen. Billetter her.

Den guddommelige hverdag synger på sidste vers på Husets Teater på Halmtorvet. “I morgen i Qatar”  slutter lørdag og alene for Karen-Lise Mynster og Kristian Halkens prollede pensionistægtepar kan man se stykket, billetter her

Singing in the Rain” går i tørvejr søndag på Malmø Musikteater. Musical skal ses i Sverige. Dansen er i verdensklasse og scenografiens 6000 liter strømmer over scenen, så man må overgive sig. Det er udsolgt på billetnet, men det er før set, at opringning direkte til  billetkontoret tryller pladser frem.

Ugens premierer kan ses her.

Uge 41 slutter  søndag den 17/10.

Delikate ballettapas

Den Kongelige Ballets forsøg med at lokkke publikun i balletten med billige billetter og et indbydende program er overmåde vellykket.  De tre stykkker balletservering vil både lokke nyt publikum til og gamle balletrotter ind og spise igen. Introkonceptet er gennemført: Det tre værker indledes hver med en overraskende velfungerende videoindtroduktion, hvor danserne fortæller om tekniske udfordringer og deres tolkninger af værket. Her var både pointer til os, som kender værkerne, og til det nye publikum.

Aftenen indledes med Balanchines “Serenade“, et signaturværk i den abstrakte ballets historie, på overfladen ingen umiddelbar handling, kun symmetrier og linier, arme og fødder – en skulptur udfoldet i tid. Nedenunder findes fortælletråde og ballethistoriske allegorier, som – hvis vi skal tryllebindes –  også skal fortælles. Korpsets damer danser både svejende og stramt med fine svane- og havfrue associationer. Smuk smuk dans, som man får mest ud af ved at sidde nogenlunde midt i salen. Serenade er altid bjergtagende, hvis ikke alene, så sammen med musikken, som her ikke lykkes helt: Dirigent Mats Rondin laver mirakler med kun 20 strygere, men det er en fornærmelse mod både Tjajkovskij og publikum at spille Serenade med under 40. Skam jer i Kapellet ! 

Derefter “Les Bras de Mer”, som er dans for to, der, når man mindst venter det, trækker vand. To mennesker deler stol og bord på en stor tom scene, to mennesker som elsker hinanden, som væmmes ved hinanden, men som vil gå i døden sammen. Yann Tiersen vanvitigt smukke musik følges af lige så vanvitigt vellykkede trin, som går ind uden filter. Stor stor dans.

Afslutningen er  af den finske koreograf Jorma Uotinen . “Jord” skabtes til den kongelige ballets herrer i 2005 og er en celebrerering af urmanden: en flok mænd danser på den røde jord kun iført rustrød kilt. Varmer de op til at møde de vilde dyr ? En sær negering af den moderne metroseksuelle mand i smuk solfaldslys, en udfordrende omgang testoeron iklædt sirligt matchende klæder. Bløde rygge og hårde bevægelser møde hinanden, det er dejligt udfordrende. Musikken er Metallica udsat for finske elektriske celloer.

Opdringen er her fra : Kom op af sofaen, det koster kun 150 kr at se ballet i verdensklasse. Du vil med garanti ikke kede dig. Det er trin, som både det vante og uvante balletpublikum kan leve og dø på.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Dance2go, Det Konge Teater, Gamle Scene.

8. oktober 2010 til 8. mar. 2011, kl. 20.00

En trekvart svanesø.

Da Peter Martins skabte denne version af Svanesøen til Den Kongelige Ballet i 1996, amputerede han den ved at fjerne den mimisk fortalte historie.
Kun dansene var med, en sær disposition, når Den Konglige Ballet er verdensberømt for sin mimiske tradition. Balletmester Hübbe kalder den selv i programmet “asketisk”. En underdrivelse. Per Kirkeby skabte nogle flotte bagtæpper med islandskaber, men hans kostumer er sære. Første akts hoffok i stærkt grønne, røde og blå trikoer overgås kun i grimhed af tredje akts sorte festtøj.

Når alle disse forbehold er fortalte, er denne sæsons repremiere et bevis på, at vi har et rigtigt veldansende balletkorps. Svanesøen er hundesvær og hvis man ikke har 24 svaner, så skal man ikke danse den. Det har vi, og de danser den vidunderligt – knivskarpt og svejende samtidigt. Den har arme og linier, som mange balletkorps vil misunde. Solisterne er mindre prægnante, de har heller ikke meget historie at arbejde med, men Susanne Grinder, som jeg så som Odette, er dog teknisk brilliant og smuk.

Men skal man se denne Svanesø, hvis man ikke har set balletten før, og gerne vil gribes af en balletlitteratures klassikere ? Nej det skal man ikke, for man fanges ikke af den, og man skal slet ikke se den til de 895 kr, som en plads på parkettet i normalpris koster.  Hvis man er så fleksibel at kunne benytte halvprisordningen, så kan den overvejes, ellers er der jo altid Hamborg, som spiller Svanesøen her i oktober, den har i hvert fald historie.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 4 teatersæder

Operaen, Holmen
Svanesøen af Peter Martins efter Petipa.
Billetter
15. sep. – 06. nov. 2010