”Let opklaring”, et gæstespil af Århusianske Von Baden på Teater Grob er rasende godt teater. Hvis du har haft tvangstanker af typen: dansk TV er ikke så slemt som sit rygte, teater er bare for tøset, vinteraftener er bedst i hjemmet, så er bare at komme af sted. Det handler om krig – og menneskene i den.
Hvis du har drømt om musicals siden du sang karoke første gang, så har du allerede købt billet til Wicked. Til mindre entusiastiske musicalgængere kan jeg oplyse, at Det Ny Teaters opsætning lever op til vanlig standard, selvom den notoriske musicalhader Per Theil selvfølgelig skosede den. Politiken skulle skamme sig, når de sender ham. Nogle gange solformørkes Politikens åndelige marimekkotørklæde af mindre, men hvis det bare smager lidt sødt, så brækker han sig på det fine stof.