Den Kongelige Ballets forsøg med at lokkke publikun i balletten med billige billetter og et indbydende program er overmåde vellykket. De tre stykkker balletservering vil både lokke nyt publikum til og gamle balletrotter ind og spise igen. Introkonceptet er gennemført: Det tre værker indledes hver med en overraskende velfungerende videoindtroduktion, hvor danserne fortæller om tekniske udfordringer og deres tolkninger af værket. Her var både pointer til os, som kender værkerne, og til det nye publikum.
Aftenen indledes med Balanchines “Serenade“, et signaturværk i den abstrakte ballets historie, på overfladen ingen umiddelbar handling, kun symmetrier og linier, arme og fødder – en skulptur udfoldet i tid. Nedenunder findes fortælletråde og ballethistoriske allegorier, som – hvis vi skal tryllebindes – også skal fortælles. Korpsets damer danser både svejende og stramt med fine svane- og havfrue associationer. Smuk smuk dans, som man får mest ud af ved at sidde nogenlunde midt i salen. Serenade er altid bjergtagende, hvis ikke alene, så sammen med musikken, som her ikke lykkes helt: Dirigent Mats Rondin laver mirakler med kun 20 strygere, men det er en fornærmelse mod både Tjajkovskij og publikum at spille Serenade med under 40. Skam jer i Kapellet !
Derefter “Les Bras de Mer”, som er dans for to, der, når man mindst venter det, trækker vand. To mennesker deler stol og bord på en stor tom scene, to mennesker som elsker hinanden, som væmmes ved hinanden, men som vil gå i døden sammen. Yann Tiersen vanvitigt smukke musik følges af lige så vanvitigt vellykkede trin, som går ind uden filter. Stor stor dans.
Afslutningen er af den finske koreograf Jorma Uotinen . “Jord” skabtes til den kongelige ballets herrer i 2005 og er en celebrerering af urmanden: en flok mænd danser på den røde jord kun iført rustrød kilt. Varmer de op til at møde de vilde dyr ? En sær negering af den moderne metroseksuelle mand i smuk solfaldslys, en udfordrende omgang testoeron iklædt sirligt matchende klæder. Bløde rygge og hårde bevægelser møde hinanden, det er dejligt udfordrende. Musikken er Metallica udsat for finske elektriske celloer.
Opdringen er her fra : Kom op af sofaen, det koster kun 150 kr at se ballet i verdensklasse. Du vil med garanti ikke kede dig. Det er trin, som både det vante og uvante balletpublikum kan leve og dø på.
5 teatersæder
Dance2go, Det Konge Teater, Gamle Scene.
Helt enig. En fantastisk aften i det kgl. for en klatskilling!
Da videopræsentationerne blev kørt frem var min første reaktion, åh nej. Men det fungerede virkeligt godt, at de medvirkende talte 3-4 minutter om deres passion for netop det værk, vi skulle se. Hvor tit ser man egentlig den slags på tv efterhånden?
En fin deltajle i øvrigt var, da de skiftede scene mellem tapas 1 og 2 for delvist åbent tæppe, så man fik en fornemmelse af scenteknikernes arbejde også. Alt i alt, en fantastisk introduktion!