Teateranbefalinger uge 41

Dance2go danser videre lørdag og der er stadig – uforståeligt nok – billetter til kun 150 kr over hele salen. Jeg skal blot henvise til min anmeldelse  og endnu en gang anbefale at komme op af sofaen. Alene den korte kærlighedsduet for bord, stol, en mand og en kvinde,  ”Les Bras de Mer”, med musik af Yann Tiersen kan lokke mig afsted igen. Billetter her.

Den guddommelige hverdag synger på sidste vers på Husets Teater på Halmtorvet. “I morgen i Qatar”  slutter lørdag og alene for Karen-Lise Mynster og Kristian Halkens prollede pensionistægtepar kan man se stykket, billetter her

Singing in the Rain” går i tørvejr søndag på Malmø Musikteater. Musical skal ses i Sverige. Dansen er i verdensklasse og scenografiens 6000 liter strømmer over scenen, så man må overgive sig. Det er udsolgt på billetnet, men det er før set, at opringning direkte til  billetkontoret tryller pladser frem.

Ugens premierer kan ses her.

Uge 41 slutter  søndag den 17/10.

Delikate ballettapas

Den Kongelige Ballets forsøg med at lokkke publikun i balletten med billige billetter og et indbydende program er overmåde vellykket.  De tre stykkker balletservering vil både lokke nyt publikum til og gamle balletrotter ind og spise igen. Introkonceptet er gennemført: Det tre værker indledes hver med en overraskende velfungerende videoindtroduktion, hvor danserne fortæller om tekniske udfordringer og deres tolkninger af værket. Her var både pointer til os, som kender værkerne, og til det nye publikum.

Aftenen indledes med Balanchines “Serenade“, et signaturværk i den abstrakte ballets historie, på overfladen ingen umiddelbar handling, kun symmetrier og linier, arme og fødder – en skulptur udfoldet i tid. Nedenunder findes fortælletråde og ballethistoriske allegorier, som – hvis vi skal tryllebindes –  også skal fortælles. Korpsets damer danser både svejende og stramt med fine svane- og havfrue associationer. Smuk smuk dans, som man får mest ud af ved at sidde nogenlunde midt i salen. Serenade er altid bjergtagende, hvis ikke alene, så sammen med musikken, som her ikke lykkes helt: Dirigent Mats Rondin laver mirakler med kun 20 strygere, men det er en fornærmelse mod både Tjajkovskij og publikum at spille Serenade med under 40. Skam jer i Kapellet ! 

Derefter “Les Bras de Mer”, som er dans for to, der, når man mindst venter det, trækker vand. To mennesker deler stol og bord på en stor tom scene, to mennesker som elsker hinanden, som væmmes ved hinanden, men som vil gå i døden sammen. Yann Tiersen vanvitigt smukke musik følges af lige så vanvitigt vellykkede trin, som går ind uden filter. Stor stor dans.

Afslutningen er  af den finske koreograf Jorma Uotinen . “Jord” skabtes til den kongelige ballets herrer i 2005 og er en celebrerering af urmanden: en flok mænd danser på den røde jord kun iført rustrød kilt. Varmer de op til at møde de vilde dyr ? En sær negering af den moderne metroseksuelle mand i smuk solfaldslys, en udfordrende omgang testoeron iklædt sirligt matchende klæder. Bløde rygge og hårde bevægelser møde hinanden, det er dejligt udfordrende. Musikken er Metallica udsat for finske elektriske celloer.

Opdringen er her fra : Kom op af sofaen, det koster kun 150 kr at se ballet i verdensklasse. Du vil med garanti ikke kede dig. Det er trin, som både det vante og uvante balletpublikum kan leve og dø på.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Dance2go, Det Konge Teater, Gamle Scene.

8. oktober 2010 til 8. mar. 2011, kl. 20.00

Teateranbefalinger uge 40.

De 5 stjernede stunder er i denne uge samlet på Det Kongelige Teater. Der er desværre dynger af billetter, så du kan få det hele til den halve pris, hvis du køber billetter lige inden forestillingen.

Shakespeares Richard den III var årets forestilling ved forårets Remertprisuddeling, den går onsdag og fredag på Skuespilhusets Store Scene. Søren Sætter Lassen tager frydefuldt livet af det miste af sin familie, alene for hans grumhed skal man se forestillingen. Dramatens chef, Stafan Valdemar Holm, har iscenesat: Det bliver ikke meget større for 200 kr.

Fredag er der premiere på Dance2go, et forsøg på tiltrække nyt balletpublikum ved at servere crowdpleasere og godbidder fra balletten for kun 175 kr for en aften. Det er et rasende godt program:  Serenade af Balanchine for 17 damer i tyl til noget af Tjajkovskijs bedste musik, er både smuk og bevægende. Jorma Uotinens “Jord” er 15 herrer  i kilt, der danser rundt i en dynge jord til musik af Metallica spillet af en flok finske cellister . “Les Bras de Mer” til musik af Yann Tiersen er en uendelig smuk kærlighedsduet for bord,  stol, en mand og en kvinde. Den aften vil jeg selv glæde mig til: Det er trin, som både det vante og uvante balletpublikum kan leve og dø på.

Jeppe på Bjerget skal også have et ord med på vejen. Henning Jensen spiller Jeppe uden halm i træskoene og uden samfundmæssige undskyldninger: det er rasende godt. Jeg synes alene hans præstation er værd at gå i teatret for, og ikke, som Politikens Per Theil, lade resten af forestillingen bestemme bedømmelsen.

Ugens premierer kan ses her.

Uge 40 slutter  søndag den 10/10.