Uffe Munch Hansen | teaterbloggen.dk

“Stuepigerne” på Det Kongelige Teater, derefter turne.

Tyven, bøssen og forfatteren Jean Genets debutstykke “Stuepigerne” er en fabel om to stuepiger, der under deres frues fravær skiftes til at spille “Madame” og med stærke sadomasochistiske undertoner til slut dræbe hende. For at forstærke temaet om spillet i spillet og de seksuelle undertoner anbefalede Genet, at de tre kvinderoller skulle spilles af unge mænd. Stykket vakte stor opsigt 1947 og regnes som en af det absurde og kønspolitiske teaters første udtryk.

Stjerneinstruktøren Staffan Valdemar Holm skraber endnu mere naturalisme væk og fordobler illusionspillet endnu en gang, idet han lader kvinderollerne spille af tre modne stjerneskuespillere, Birthe Neumann, Kirsten Olesen og Malene Schwartz. De spiller alle med knold i nakken i det samme bevidst gammeldags sorte kostume på en tom hvid scene. Den oprindelige dekoration bliver vist som videoprojektion med tre unge kvindelige figuranter, medens replikkerne spilles fra scenen.

Iscenesættelsen vil nøgternt set for meget på en gang, vi har som publikum svært ved at fange hele referencerummet og falder i perioder ud af røret, men den er samtidig så umiddelbar kropslig seksuel opspændt og med en replikbehandling, så man både taber næse og mund.

Stykket udsat for damer gjort ældre end de er, forstærker fabelen om selvhadet og fornedrelsen som en lystfyldt mulighed, som stuepigerne ikke kan slippe ud af, men som de må gennemspille til døde. Stiliseringen går så vidt, at selve rammehistorien om brevene og Madames elskere næsten bliver en illusion: Findes verden udenfor overhovedet. Der er lagt en fransk sang ind undervejs, der næsten får tårerne frem: “Syng om denne døde kærlighed, om dette begær, dette døde begær” Det er smukt og meget meget sørgeligt. Stykkets sociale kritik virker tilgengæld sært underbelyst og fremstår her som bedaget, hvilket jeg ikke tror, den nødvendigvis er.

Det er en aften, hvor man går bevæget og eftertænksom ud fra teatret. Stjernespillet virker også på den måde, at det viser at godt skuespil kun bliver bedre med alderen, ligesom seksualiteten heller ikke forældes, selvom den kan være en fælde.

Det er umuligt at få billet til forestillingerne her i juni, men der er stadig billetter til spilleperioden i efteråret. Publikum rundt i landet kan glæde sig til skuespil i den store stil og en advarsel om kærlighedens vildveje: Den kan vare evigt. Styrt til billetlugerne til en ikke helt enkel forestilling, som mod sine egne odds er sært medrivende.

5 teatersæder

“Stuepigerne” af Jean Genet på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Kvæsthusbroen.
Iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm.
Varighed 1 time og 30 minutter.
Spilleperiode 01. jun. – 11. jun. 2011 og 11. okt. – 05. nov. 2011, billetter her.
Turne i teaterforeningerne i september og oktober.

“Love Songs” Dansk Danseteater på Gamle Scene

Der er dømt cool natklub på Gamle Scene i den glatte stil. Det begynder med diskret jazzklimpren og danserflirt med publikum fra scenekanten , så skrider Jazzdivaen Caroline Henderson ind på scenen i sølvlamé, løftet majestætisk af et par skyhøje stilletter – hun diverteres, lyset dæmpes og showet går i gang.

Flirten fra scenekanten fortsætter i danseforestillingen: Alle er ud på at score alle, og hvor der er to, der har fundet hinanden, er der altid en tredje på spil. Der er skyhøje spark og showdans i den hele store stil. Det er fryd at se så megen danseglæde og ønske om at trykke den af. En veloplagt Caroline Henderson viser at hun både teknisk og fortolkningsmæssigt magter sange, som man troede andre havde gjort urølige.

Dansemester Rushton har med “Love Songs” skabt en lykkelig sammensmeltning af jazzkoncert og danseforestilling, hvor de to kunstarter får lov til at brillere sammen og hver for for sig. En danseopvisning og koncert, der er charmant og liflig som champagne med kort rus. Den giver måske ikke varige mindelser, men virker godt som øjenfryd og ørekræs – en rigtig charmerende danse-koncert.

Hvis man er Hendersonfan, så er de op mod 500 kr ikke afskrækkende for 70 minutters underholdning, og man bør styrte til de virtuelle billetluger, hvor der kun er billetter til tilbage til søndag at få. Andre bare danseglade og måske ikke så rige, bør overveje Dansk Danseteaters gratis-arrangementer med Spring Dance på Carlsberg i begyndelsen af juni eller Sommerdansen i Politigården i august.

4 teatersæder

“Love Songs”, Dansk Danseteater gæstespiller på Gamle Scene.
Det Kongelige Teater, Kongens Nytorv.
26-28. maj 2011 kl. 20. Samt 29. maj kl. 15.

Billetter

“F.U.B.A.R. – Fucked Up Beyond Any Recognition” Mute Comp. i Dansehallerne

F.U.B.A.R bliver markedsført som andendelen af Mute Comp. Physical Theatre’s trilogi om verdens store kriminelle økonomier: sex, våben og narko. Men hvor førstedelen “Knock on Unpainted Wood” havde klare virkelighedsreferencer og fortælleglæde, er anden del mere optaget af drengens og mandens fascination af at lege med våben, se krigsfilm og spille krigsspil på consolen, end at fortælle noget om illegal våbenhandel. Det virkelige i denne fantasiforestilling er legen med det forbudte, en udforskning af det adrealinfyldte syndefald, det djævelske i en enhver besættelse: afhængigheden og den ubevidste fortabelse.

Forestillingen har nogle indelysende svagheder: dansen er klemt inde bag de vidunderligt spillende “Legendary Shack Shakers“, hvis punkede industrielle rockabilly kommer til at fylde mere end nødvendigt. Flyt forsangeren ud til siden, så vi kan se den fascinerende testosterondunkende leg med splatterpistoler, overdrevne dræberrobotoutfits og alt hvad, der larmer når det falder.

Det er ikke en forestilling med dyb refleksion, den forskrækker heller ikke, men den har en ærlighed og umiddelbarhed i undersøgelsen af mandens krigsliderlighed i film og computerspil, og en fascinationen af det maskuline fællesskab for dets egen skyld, der gør den seværdig. Musikken er skønt støjende, og pigerne kan for en gang skyld kan tage deres tatoverede kærester med ud og se moderne dans, det er også en kvalitet.

4 teatersæder

“F.U.B.A.R. – Fucked Up Beyond Any Recognition”
Mute Comp. i Dansehallerne fra 14. maj – 4. juni 2011 kl. 20
Biletter: Kr. 120 / Ung kr. 50 (ekskl. gebyr).
Billigdag tirsdag samt diverse gruppebilletordninger.
Varighed: 1 time og 10 minutter.

“Balletaften”, Det Kongelige Teater, Gamle Scene.

“Etudes” fra 1949 af Harald Lander er ikke for ingenting med i kulturkanonen, den er i sandhed et mesterværk i det 20 århundredes danske ballethistorie. Den er lige interessant for førstegangs ballettilskueren, som den vedbliver at tiltrække os mere garvede balletgængere. Den blev danset ved åbningen af Operaen og kan i mindre dele ses her, her og her.

Etudes er den store hovedret ved denne balletaften med tre danske koreografier fra hvert sit århundrede, og den danses med den tekniske brillans, som en opulent trinkavalkade over ballettens grundtrin kræver for at blive en smuk skulptur udfoldet i tid: Der er rækker af dameben i synkrone spark, der er silhouetklip af danseres arme og ben i positurer, der er sylfidepoesi og maskulin bravourdans. Der er flere hold af solister, hvis man vil se den nye solodanser Alban Lendorf, kan du se datoerne her.

Før “Etudes” er der urpremiere på Johan Kobborgs homage til Bournonville, “Alumnus, et overraskende morsomt flirt for de to køn til musik af Lumbye og med venlig hilsen til Livjærgerne. Den fortæller en løs historie, en flok soldater og en flok piger mødes, herrerne drager i krig og kommer hjem igen. Der er livfuldt spas og danseglæde og den sidder lige i skabet for det veldansende hold i skønne periodekostumer. Før denne indledes med Bournonvilles Konservatoriet, et lille fin uddrag fra den romantiske tradition, som er den Kongelige Ballets særkende.

En rigtig dejlig balletaften, hvor det bare er om at komme af sted – øvede som uøvede balletgæster.

5 teatersæder

“Balletaften”, Det Kongelige Teater.
Gamle Scene, Kongens Nytorv, 30. apr. – 19. maj. 2011.
Billetter: 95kr – 695kr, halv pris på dagen fra kl. 18.00, hvis der ikke er udsolgt.
Varighed: 2 timer og 20 minutter.

“Forførerens Dagbog” på Mungo Park

Forførerens dagbog er tekstmontage af Søren Kierkegaards ord med indlagte moderne sange gjort af Linnet familien. Fortællingen er primært fra slutningen af første halvbind af det filosofiske hovedværk “Enten Eller“, som indeholder en førførers fiktive dagbog.

Det svære ved at bruge Kierkegaards ord på scenen er den grundlæggende, at de er filosofiske reflektioner, ikke en tekst, der skal gribe virkeligheden, men holde den på afstand. Teatret derimod lever af nærværende levende mennesker, og deres konkrete fortællinger eller handlinger.

Ensemblet på Mungo Park råber, synger og hvisker så meget kærligt liv, de nu kan, ind i alle disse sære skønne skøre ord om, at digte sig ind i en pige og ud igen. Men historien falder sammen om den menneskefjendske Johannes, som ligesom salig Søren K selv måtte sande kærlighedens og ægteskabets umulighed for ham.

Der er mange fine detaljer i iscenesættelsen, men den forbliver en uforløst krydsning mellem saftigt liv og filosofiske skrøner, forstærket af scenografiens sorte firkantende drejekasse, der sluger lidt meget liv i sig selv.

3 teatersæder

“Forførerens Dagbog” på Mungo Park, Allerød.
Instruktion: Martin Lyngbo
Spilleperiode: 14. april – 27. maj 2011

Billetter

“DRIFT” Kitt Johnson, Københavns Musikteater

Kitt Johnsons soloforestillinger er mere performance end dans, altid spændende afsøgninger af hendes egen krops udtryksevne: Kroppens overflade og kroppens nøgne form som en levende organisme, mere dyr og plante end civilisationskrop.

“Drift” indrager dog denne gang det kulturelle element i undersøgelsen af menneskets driftside. Forestillingen falder i tre dele: Først møder vi en afvisende kvinde i smuk pels, en pels som idet den skjuler kroppen åbner for det seksuelle, men som også er dyrepels og fremmed irritation, der må kastes væk. Anden del er Kitt Johnson på suveræn hjemmebane: Kroppen som hovedløs gople, et krabbende fantasifoster med eget svømmende liv under huden. I sidste del påklæder kvinden sig og samler sig som menneske igen.

Kitt Johnson og hendes faste komponist Sture Ericson har endnu en gang skabt en seværdig egenartet aldrig kedelig forestilling, som befæster hendes ry som en udsædvanlig begavet kropskunster, som enhver bør unde sig selv en time i selskab med. Kom af sted og se en menneskekrop lave former, du med garanti ikke har set før, og som du aldrig vil glemme.

5 teatersæder

DRIFT, Kitt Johnson, solo på
Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, 1114 København K.
15. – 30. april 2011,

Billetter 170 kr

“Slutspil” på Teatret ved Sorte Hest

Becketts “Slutspil” er et grumt stykke. Kammerspillet mellem blinde tyranniske Hamm, der sidder fast i sin stol, og den yngre Clov der modvilligt tjener ham, kunne Strindberg ikke have gjort bedre: Dødsdansen i forholdet mellem to. De døende forældre sidder i skraldespandene og sætter slutspillet i forholdet i perspektiv, “Gå mens du kan” siger en af dem til Clov. Samtidig er teksten en bevidsthedsstrøm af ord, der handler om døden i livet, at vi har svært ved at gøre livet værd. Stykket er, som instruktøren skriver i programmmet, et abstrakt maleri, der kan bringes til at ligne mange forskellige ting. Det er i sandhed et uforsonligt stykke.

Holdet på sorte hest spiller som gælder det livet. I et kridtkammer af hvidhed får eksistenstragedien liv, vi gyser sammen med ordenes hug. Replikkerne siges ud i luften – bådet som handling og som digt. Der spilles med en omhu, som modsiger stykkets sandhed, at vi er onde ved hinanden, og at vi langsomt rådner op. Såret men glad, styrter man ud af teatret og sørger for at få levet sit liv efter at have oplevet døden på scenen. Hvad mere skal teatret ? Der er som altid på Sorte Hest udsolgt, men ring til billetkontoret alligevel, der er ofte uafhentede billetter fra gymnasieklasser. Styrt i kø og se døden i øjnene og drik et rigtigt godt glas vin bagefter. Sådan står livet og døden godt sammen.

5 teatersæder

“Slutspil”, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150.
25. marts 2011 – 30. april 2011
Instruktion: Maria Walbom

Billetter på telefon: 33 31 06 06

“Et folkesagn” Den Kongelige Ballet, Operaen

De 157 år gamle trin af August Bournonville triumferer på Operaen i en drøm af vidunderlige kostumer og scenografi af Mia Stensgaard. Som det eneste sted i verden har vi i København et helt repertorie af trin fra før 1870, som mere er mimisk fortalt teater med indlagte danse, end traditionel trinballet.

Handlingen er et folkesagn fra romantikken om to piger, der bliver forbyttet af trolde fra en skovhøj. Historien fortælles som en moderne eventyroperette eller tegnefilm. En sjov, rørende og uforudsigelig historie, hvis man er indoktrineret med moderne eventyrklicheer al la Schrek og Disney. Her forbliver troldene trolde eller gør de ? Maria Bernholdt som ægte rødhårede Frøken Birthe lader os meget i tvivl. Det hele ender med bryllup mellem Junker Ove og den forbyttede Hilda til tonerne af Niels W. Gades brudevals.

Det lyder trist og gammelt, men der er simpelthen liv i det gamle lort. Der står 566. opførelse på rollelisten, men den romantiske folklorestøv rystes af balletten via den sygt smukke scenografi. Historien fortælles i et tidløst ingemandsland med referencer til futuristiske delikatessen, gamle Dickensfilm og Hammershøi- se video her. Der må være en Reumert på vej til Mia Stensgard, der trods 3 nomineringer aldrig er blevet prisvinder.

Kom afsted til det fjerne Holmen og se det, som gør den Kongelige Ballet verdensberømt. Det er ikke svært tilgængeligt, men ligetil og sjovt. 3 gange 30 minutters ballettriumf.

Et folkesagn, Ballet af August Bournonville, Den Kongelige Ballet i Operaen, Holmen.
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Sorella Englund

6 teatersæder

11. mar. – 08. apr. 2011

Billetter 95kr – 745kr – Husk at børn og unge under 25 år er halv pris. Og at der måske er billeter til halv pris for alle, hvis der ikke er udsolgt og man venter med at købe til kl. 18.00 ved personlig fremmøde.

Teateranbefaling uge 10: Povl povl povl .. og Hvid Magi

De 5 gange Povl savner hinanden de sidste aftener i Dansehallerne. Det er et poetisk vemodigt gesamtkunstværk, som er vældigt underholdende. Billetter 145 kr.

Anne Linnets sange som Hvid Magi er blevet forlænget til 9. april. Der er udsolgt den første uges tid, men man skal nok holde sig til, hvis man vil oplevet det p.t bedste musikteater. Billetter fra 235kr.

Man holde sig fra Manson og Livet er en drøm; Ordskvaller og meningsløst teater er ord, der går igen.

“Labyrinten” på Teater Grob

Teater Grob har altid haft en forkærlighed for det hyperrealistiske hverdagsdrama. Ikke socialt indigneret køkkenvask-realisme, men middelklassen sat under hverdagslup. Det er blevet til mange remuerter for deres niche i dansk teater.

“Labyrinten” lægger sig i første halvdel fint i følge af denne tradition. Vi er en i flot daglistuescenografi hos den succesfulde hjemmepraktiserende psykolog med ny kæreste og en ny patient, som langsomt får fremstammet sin incesthistorie. Der bliver spillet 5-stjernetde første 50 minutter, hvor stykket stadig har en rimelig thriller-historie, så begynder den fortællemæssige deroute for at kulminere i fuldstænding urimelig slutscene.

Skuespillet er glimrende på trods af den urimelige historie, men man må tage sig til hovedet over, at ingen har foretaget den barmhjertighedsgerning at fjerne slutscenen.

Se hele stykket, hvis du er Grob-fan og nægter at tro på, at en dårlig sidste scene kan ødelægge det forudgående, resten bør efter en time bare lade tankerne flyve andet sted og have dejlig teateraften på trods.

Efterklang leverer praktisk underlægningsmusik.

3 teatersæder

“Labyrinten” på Teater Grob, Nørrebrogade 37
26. februar – 2.april 2011

Iscenesættelse: Niels Anders Thorn

Billetter

“Poul, Poul, Poul, Poul & Poul” Holland House i Dansehallerne

Jacob F. Schokking er en af de få auteurs i dansk teater. I regi af sit teater Holland House har han i løbet af de sidste 20 år skabt en teaterstil, som er genkendelig. Ordrige intellektuelle tekster (eller opera) iscenesættes som en blanding af teater og videoinstallation. Han fik i 2002 i sær-reumert for sin egen stil.

“Poul, Poul, Poul, Poul & Poul” viser endnu engang, at Schokking kun er i stand til at lave interessante og seværdige forestillinger. 5 personer af begge køn, alle med navnet Poul, taler om deres fortabte kærlighed i hinanden, livets meningsløshed og om at være træt som en gammel slidt lejekaserne, som arvingerne har skændtes om i 4 år. Èn kanøfles, dør, bliver mindet, genopstår og vælger at forsvinde, andre Povl’er følger efter. Alt iblandes råbekor og Schokings sære meddigtende videoprojektioner.

Det fine er, at teksten, som er trykt i programmet, forstørres, forvandles og morer. Måske er det én Povl-person, hvis indre monologiske og kakofoniske stemmer vi hører. Måske er det en gruppe menneskers manglende selvstændighed, vi overværer. Men man keder sig aldrig i disse 70 minutter. Det rasende godt og morsomt eksistensteater med en tro på, at vi som tilskuer både kan klare en morsom poetisk livsklage og det store scenografiske udtræk samtidigt. “Spærret inde mellem stjernene, skriger vi inde fra kisten” skriver Inger Christensen et sted. Sådan havde jeg det, da jeg gik ud. Stjerneklar, vemodig og med et godt grin i kroppen, hvad mere kan man forlange af teater.

5 teatersæder

“Poul, Poul, Poul, Poul & Poul” Holland House i Dansehallerne, Store Carl
Iscenesættelse og scenografi: Jacob F. Schokking
Spilleperiode: 25. feb. – 12. mar. 2011

Billetter

“Hvid magi” kunstnerkollektivet Sort Samvittighed på Edison

Anne Linnets sange fremført først af en blåfrossen lesbisk spejdertrup med firserparykker og senere af en brun russisk rockspejdertrup med bjørnemanke, er en genial ide af de 12 kvinder, som udgør teaterkollektivet “Sort samvittighed” De 6 spejderpiger på scenen svajer som bambier på en isflage, mens de krænger alle unge hjerters kærlighedskvaler ud i sang. Her er følelser og hjerte i alle ord, om de råbes, hujes og eller bare bliver sunget helt stille. Et udsøgt skramlende variete-akkompagnement med tilhørende effektfuld is-scenografi fuldender forestillingen.

Pigerne i “Sort samvittighed” viser, at der er hjertegods både i kvalsangene om at finde sin elskede ene og i glædessangen om den, der har sat sig på tværs. Musikalsk og scenografisk er det endnu en tour de force i teaterkoncertens muligheder for at forstørre en sangskat, hvis styrke altid har været melodierne, mens teksterne ikke altid er blevet optimalt fortolket af Linnets egen stemme.

Hvis du er mand og mener at Anne Linnet er en træt sur lesbisk dansktopsangerinde, bør du overveje at lave en herreaften med fodbold, playstation og bajere, mens du sender konen/kæresten på Edison med sin bedste veninde. Forestillingen kræver overgivelse til et kvindeunivers på tværs, og gør man det, er det en skøn klog og medrivende teatersangaften. Mange lesbiske har allerede løst billet for at gå i kirke på Edison. Vi andre kan sagtens følge efter….

5 teatersæder

“Hvid magi” kunstnerkollektivet Sort Samvittighed på Edison, Edisonsvej 10.
18. februar til 19. marts 2011.

Iscenesættelse: Elisa Kragerup

Billetter

Teateranbefaling uge 7: En Skærsommernatsdrøm og Moliere

Vinterkulden raser igen, men Den Kongelige Ballet har stadig sommer på scenen, Neumeyers “En Skærsommernatsdrøm” svæver for sidste gang på Gamle Scene i denne uge. Tag gerne større børn med, det er en fantastisk dejlig balletaften. Billetter her.

“Den Indbildt Syge” på folketeatret.dk og “Misantropen” på Det Kongelige Teater er begge meget velspillede Moliereforestillinger. Den første er sjovest og mest rørende, Misantropen mere ophøjet velspillet klassisk. Vælg efter temperament eller bedst: Se dem begge. Der kan ved tålmod og lidt held fås halvprisbilletter – se her hvordan for folketteatret.dk og for Det Kongelige Teater.

“Den Indbildt Syge” folketeatret.dk

Kristian Halkens indbildt syge åbner forestillingen suverænt: Hvidsminket med sorte rande så store som tekopper råber han i dødsangst efter sit tyende. Med selvmedlidenhedens tårer, hulkinnet gammelmandsagtig ser han sin indbildt snarlige død i øjnene. For stunden efter at danse rundt i silkepyjamas og livsglad frydefuldt gennemgå sin apoteker- og lægeregninger. Den lægelige opmærksomhed, som han kan få for sine mange penge, er hans livsalighed, resten af familen rager ham. Dette får tjenestepigen i rødhåret furisk skikkelse af Ditte Hansen med let grusomme påfund sat en stopper for.

Dette er i kortform modsætningen i Molieres komedie, som bliver forløst sjældent veloplagt i Kim Bjarkes iscenesættelse og Camilla Bjørnvads medspillende scenografi: Forestillingen sætter nye farce- og komediestandarder i dansk klassikerteater. De har selv været med til at hæve overliggeren: her når de nye højder i stilsikkerhed og påfund. Det livsaligt godt komedieteater, det er grin med eftertanke, som enhver teaterelsker bør unde sig selv. Resten af holdet spiller rasende godt, men Kristian Halken gør sin indbildt syge helt til sin egen.

5 teatersæder

“Den Indbildt Syge” folketeatret.dk, Nørregade

Iscenesættelse: Kim Bjarke

26 janur til 26. marts, 2011, kl. 19.30 derefter turné til den 16. april.

Billetter

“Love” Dansk Danseteater på turné

Det er en rasende charmerende danseaften Dansk Danseteater sender rundt i landet den næste måneds tid. Den nu allerede mere end lovende koreograf Alessandro Sousa Pereira indleder aftenen med prisbelønnede “Crossing Silence”, en langsomt begyndende, senere rå rastløs rytmisk løbende fødsel af tre mænd og et maskulint rum.

Derefter premiere på hans -“And I for You” til musik af Vitamin String Quartet‘s coverversioner af Radiohead. En meditation over kærligheden i parholdet, tre mænd og tre kvinder, tæt slyngede eller i asymmetriske trekantede geometrier. Danserne reciterer forpustet prosadigte i pyramidelys: Ord, der for en gang skyld gør dansen større. Lysdesigneren er desværre ikke krediteret, han digtede med. Pereira har kreeret en lille perle, 20 eftertænksomt smukke minutter. Kærlighed, ensomhed og tosomhed samtidigt, livets grundvilkår meget meget smukt mediteret. Se den !

Efter pausen fik vi en vals til musik af Leonard Cohen fra den reumertvinderende Frost, og aftenen sluttede af med premieren på Tim Rushtons “Love”, et stykke legende showdance til jazzklassikere som What a Wonderful World af Louise Armstrong og My Funny Valentine af Chet Baker.

En gennemført vellykket danseaften, som med blandingen af det eftertænksomme og det showprægede kun vil glæde publikum rundt i landet. Københavnerne er nødt til at tage ud i forstæderne for at opleve en af landets rigtig gode moderne danseteatre, den spillede kun i lørdags i dansehallerne.

4 teatersæder

“Love” , Dansk Dansetater på turne,

Koreografer: Tim Rushton, Tina Tarpgaard, Alessandro Sousa Pereira
22. januar – 25. februar 2010
Turnéplan

“Misantropen” på Det Kongelige Teater

Thomas Bendixens teksttro og moderne klassikeriscenesættelser rykker nu endelig ind på den kongelige scene, som er ved at få sig et tiltrængt klassikerrepertoire. De klassiske stykker kan og skal spilles igen og igen, fordi de på trods af deres historiske kontekst eksemplarisk viser os, hvad de sandt menneskelige dillemmaer er.

Hvad er det så for en sædeskildring, som vises os gennem Steffen Aarfings smukke storladne guldramme med bagved-svævende sølvspejl ? Lars Mikkelsens misantrop fældes ikke så meget af sin overdrevne retskaffenhed som af sine umådeholde følelser. Han kurtiserer sin meget yngre elskede Célimène med et næsten Strindbergsk voldsomhed. Den store tragedie ville have været, at de i slutningen havde fået hianden og flyttet på landet og flået al liv ud af hinanden i et årelangt følelsesraseri. Thomas Bendixen moderniserer også denne Moliereforestilling med samme enkelhed, som han gjorde det med Don Juan sidste sommer på Grønnegårdsteatret.

Forestillingen er i øvrigt gennemført vidundeligt velspillet. Tammi Øst’s og Mille Lehfeldts duel på alder og fortrin i slutningen af første del er gyldne salige minutter af virtuost velspil, som alene er forestillingen værd. Forestillingen maler skønne billeder i Marie í Dali‘s raffineret slidte barokkostumer, danser og spejler sig selvbevidst elegant. Det er stor stor teaterkunst.

Kom op af TV-stolen og ind og se det gamle guld og se hvordan det elegant og ubesværet besynger det menneskelige mådehold, som er så svært. Det er kloge ord, man stadig kan leve og dø på. Men man skal skynde sig til de virtuelle billetluger, Det Kongeliges Skuespils forestillinger bliver i denne sæson let udsolgt, og da man ikke kan regne med ekstraforestillinger, skal man fare til tasterne i en fart, hvis man vil sikre sig billet.

5 teatersæder

“Misantropen”, Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Kvæsthusbroen.

Iscensættelse: Thomas Bendixen.

21. jan. – 26. mar. 2011

billetter,

“Stormen” på Østre Gasværk Teater

Teater Meridiano’s kunstneriske leder Giacomo Ravicchio sender med sin version af Shakespeares “Stormen” et broget teatralsk narreskib ind på det store scenehav i gasbeholderen. Det er 4 teatergrupper med baggrund i commediadell arte, kinesisk akrobatik , musikteater, og almindeligt skuespil, som forløser “Stormens” trolde, natur- og menneskerfortælling.

Vi får historien fortalt i morsomme, groteske og akrobatisk svimlende billeder. “Stormens”mange ord er skåret ned til prosa og reduceret til tilpas få scener og optrin, så der bliver tid til akrobatikken, trylleriet og de musikalske jokes. Alt fint tildigtet og tilpasset ånden i stykket. Orkestret leverer både underlægningsmusik og er genneført sjove, når de med orange parykker, ørnenæser og slidte cirkusuniformer spiller sørgemarch i anledning af trompetens pludselige død. En gennemført rørende Meridianosk teateraften.

Det store MEN ved forestillingen er, at de ord, der er tilbage af Stormen, fremsiges i et tungt mix af chinglish og valby-engelsk. Dramaturgisk burde der være taget et radikalt valg, når replikkerne stivner i luften, som de gør her: Fjerne alle ord eller bruge en fortæller. Men når man abstraherer fra teksten: en rigtig dejlig teateraften.

4 teatersæder

“Stormen” gæstespil af Meridiano m.fl på Østre Gasværk Teater

12. januar til 25. januar, 2011 kl 20.00
Varighed: 2 timer 30 min

Billetter

Teateranbefalinger uge 3

”Let opklaring”, et gæstespil af Århusianske Von Baden på Teater Grob er rasende godt teater. Hvis du har haft tvangstanker af typen: dansk TV er ikke så slemt som sit rygte, teater er bare for tøset, vinteraftener er bedst i hjemmet, så er bare at komme af sted. Det handler om krig – og menneskene i den.

Hvis du har drømt om musicals siden du sang karoke første gang, så har du allerede købt billet til Wicked. Til mindre entusiastiske musicalgængere kan jeg oplyse, at Det Ny Teaters opsætning lever op til vanlig standard, selvom den notoriske musicalhader Per Theil selvfølgelig skosede den. Politiken skulle skamme sig, når de sender ham. Nogle gange solformørkes Politikens åndelige marimekkotørklæde af mindre, men hvis det bare smager lidt sødt, så brækker han sig på det fine stof.

Humlebien fra Oz

Wicked på Det Ny Teater er den største musicalsucces i årevis på Broadway og Londons Westend. Historien er tænkt som en prequel til “The Wizard of Oz”, en børnebog, som ethvert engelsktalende barn kender. At overføre et sådan stykke regional kulturhistorie til en dansk kontekst er risky business, men det lykkes Det Ny Teaters husinstruktør Lisa Kent at få historien op at flyve uden, at man som tilskuer behøver at kende efterhistorien. Historien i Wicked kan på mærkelig vis selv.

I en skramlet grotesk trylle- og varietéscenografi a la filmen Delikatessen, fortælles eventyret om to veninder, der går på hekseskole i Oz. Handlingen er lang og kringlet, og skal ikke refereres her, men bæres af en grundtone af, at ikke alting er, hvad det giver sig ud for at være, og at vi alle er i stand til at blivere klogere.

Seværdigheden skyldes først og fremmest Annette Heick og Lucia Rosenberg, som henholdsvis den lyse dumme blondineheks, Glinda, og den grønne mørke kloge heks, Elphaba. De to synger og spiller simpelthen fremragende, og forlener historien med den ægthed, som gode muscials lever af. Det kan være, at der mangler gode dansenumre, og at musikken savner klare hits, men man keder sig ikke. Eventyret folder sig stramt ud indenfor sin egen sære logik, og hvis man har store børn, der elsker Potter, eller som kender til Oz, løven og Dorothy er den et must. Det Ny Teater leverer varen som altid.

5 teatersæder

“Wicked, Heksene fra Oz”, Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29

12. jan – 8. maj 2011, kl 1930

Varighed: 2.5 time

Billetter

Klar Krig

Århusianske Von Baden gæstespiller på Teater Grob med stykket ”Let opklaring”, en voldsom, men vidunderlig teater-tour de force om Afghanistankrigen set med soldaternes øjne. Udgangspunktet for historien er det første hold danske soldaters ophold i det sydlige Afghanistan og de 35 dage de sad omringet af Taliban i byen Musa Qala.
Von Badens direkte ærlige spillestil og faste skuespillerhold omdanner ubesværet et flok konferenceborde til en rygende kampzone, hvor vi som tilskuere sidder midt i krydsilden mellem billederne af krigens barske virkelighed, soldaternes indbyrdes kammeratskab og forholdet til familierne derhjemme. Historierne bliver fortalt uden prædiken. Kun kontante konstateringer af livet i en militærlejr og i en krigszone.
Von Baden brager igennem alle tilskuerfiltre, viser os soldatens arbejde samtidig med, at de tegner fine portrætter af 4 mennesker.

Der er et sjældent velspillet stykke med ubetaleligt morsomme, men samtidigt alvorlige krigsportrætter – blandt andet går en en engelsk-irsk soldats velkomst-tirade til de danske soldater rent ind. Det er simpelthen overrumplende godt teater, for ikke at sige testosterontung teateropvisning. Råt herrehørmende voksent virkelighedsteater: Styrt ind og se det.

“Let Opklaring” gæstespil af Von Baden, på Teater Grob, Nørrebrogade 37.

8.- 29. januar 2011, kl. 20.00.

5 teatersæder

Billetter fra 120-175 kr.