Anmeldelse | teaterbloggen.dk

“Love Songs” Dansk Danseteater på Gamle Scene

Der er dømt cool natklub på Gamle Scene i den glatte stil. Det begynder med diskret jazzklimpren og danserflirt med publikum fra scenekanten , så skrider Jazzdivaen Caroline Henderson ind på scenen i sølvlamé, løftet majestætisk af et par skyhøje stilletter – hun diverteres, lyset dæmpes og showet går i gang.

Flirten fra scenekanten fortsætter i danseforestillingen: Alle er ud på at score alle, og hvor der er to, der har fundet hinanden, er der altid en tredje på spil. Der er skyhøje spark og showdans i den hele store stil. Det er fryd at se så megen danseglæde og ønske om at trykke den af. En veloplagt Caroline Henderson viser at hun både teknisk og fortolkningsmæssigt magter sange, som man troede andre havde gjort urølige.

Dansemester Rushton har med “Love Songs” skabt en lykkelig sammensmeltning af jazzkoncert og danseforestilling, hvor de to kunstarter får lov til at brillere sammen og hver for for sig. En danseopvisning og koncert, der er charmant og liflig som champagne med kort rus. Den giver måske ikke varige mindelser, men virker godt som øjenfryd og ørekræs – en rigtig charmerende danse-koncert.

Hvis man er Hendersonfan, så er de op mod 500 kr ikke afskrækkende for 70 minutters underholdning, og man bør styrte til de virtuelle billetluger, hvor der kun er billetter til tilbage til søndag at få. Andre bare danseglade og måske ikke så rige, bør overveje Dansk Danseteaters gratis-arrangementer med Spring Dance på Carlsberg i begyndelsen af juni eller Sommerdansen i Politigården i august.

4 teatersæder

“Love Songs”, Dansk Danseteater gæstespiller på Gamle Scene.
Det Kongelige Teater, Kongens Nytorv.
26-28. maj 2011 kl. 20. Samt 29. maj kl. 15.

Billetter

“F.U.B.A.R. – Fucked Up Beyond Any Recognition” Mute Comp. i Dansehallerne

F.U.B.A.R bliver markedsført som andendelen af Mute Comp. Physical Theatre’s trilogi om verdens store kriminelle økonomier: sex, våben og narko. Men hvor førstedelen “Knock on Unpainted Wood” havde klare virkelighedsreferencer og fortælleglæde, er anden del mere optaget af drengens og mandens fascination af at lege med våben, se krigsfilm og spille krigsspil på consolen, end at fortælle noget om illegal våbenhandel. Det virkelige i denne fantasiforestilling er legen med det forbudte, en udforskning af det adrealinfyldte syndefald, det djævelske i en enhver besættelse: afhængigheden og den ubevidste fortabelse.

Forestillingen har nogle indelysende svagheder: dansen er klemt inde bag de vidunderligt spillende “Legendary Shack Shakers“, hvis punkede industrielle rockabilly kommer til at fylde mere end nødvendigt. Flyt forsangeren ud til siden, så vi kan se den fascinerende testosterondunkende leg med splatterpistoler, overdrevne dræberrobotoutfits og alt hvad, der larmer når det falder.

Det er ikke en forestilling med dyb refleksion, den forskrækker heller ikke, men den har en ærlighed og umiddelbarhed i undersøgelsen af mandens krigsliderlighed i film og computerspil, og en fascinationen af det maskuline fællesskab for dets egen skyld, der gør den seværdig. Musikken er skønt støjende, og pigerne kan for en gang skyld kan tage deres tatoverede kærester med ud og se moderne dans, det er også en kvalitet.

4 teatersæder

“F.U.B.A.R. – Fucked Up Beyond Any Recognition”
Mute Comp. i Dansehallerne fra 14. maj – 4. juni 2011 kl. 20
Biletter: Kr. 120 / Ung kr. 50 (ekskl. gebyr).
Billigdag tirsdag samt diverse gruppebilletordninger.
Varighed: 1 time og 10 minutter.

“Balletaften”, Det Kongelige Teater, Gamle Scene.

“Etudes” fra 1949 af Harald Lander er ikke for ingenting med i kulturkanonen, den er i sandhed et mesterværk i det 20 århundredes danske ballethistorie. Den er lige interessant for førstegangs ballettilskueren, som den vedbliver at tiltrække os mere garvede balletgængere. Den blev danset ved åbningen af Operaen og kan i mindre dele ses her, her og her.

Etudes er den store hovedret ved denne balletaften med tre danske koreografier fra hvert sit århundrede, og den danses med den tekniske brillans, som en opulent trinkavalkade over ballettens grundtrin kræver for at blive en smuk skulptur udfoldet i tid: Der er rækker af dameben i synkrone spark, der er silhouetklip af danseres arme og ben i positurer, der er sylfidepoesi og maskulin bravourdans. Der er flere hold af solister, hvis man vil se den nye solodanser Alban Lendorf, kan du se datoerne her.

Før “Etudes” er der urpremiere på Johan Kobborgs homage til Bournonville, “Alumnus, et overraskende morsomt flirt for de to køn til musik af Lumbye og med venlig hilsen til Livjærgerne. Den fortæller en løs historie, en flok soldater og en flok piger mødes, herrerne drager i krig og kommer hjem igen. Der er livfuldt spas og danseglæde og den sidder lige i skabet for det veldansende hold i skønne periodekostumer. Før denne indledes med Bournonvilles Konservatoriet, et lille fin uddrag fra den romantiske tradition, som er den Kongelige Ballets særkende.

En rigtig dejlig balletaften, hvor det bare er om at komme af sted – øvede som uøvede balletgæster.

5 teatersæder

“Balletaften”, Det Kongelige Teater.
Gamle Scene, Kongens Nytorv, 30. apr. – 19. maj. 2011.
Billetter: 95kr – 695kr, halv pris på dagen fra kl. 18.00, hvis der ikke er udsolgt.
Varighed: 2 timer og 20 minutter.

“Forførerens Dagbog” på Mungo Park

Forførerens dagbog er tekstmontage af Søren Kierkegaards ord med indlagte moderne sange gjort af Linnet familien. Fortællingen er primært fra slutningen af første halvbind af det filosofiske hovedværk “Enten Eller“, som indeholder en førførers fiktive dagbog.

Det svære ved at bruge Kierkegaards ord på scenen er den grundlæggende, at de er filosofiske reflektioner, ikke en tekst, der skal gribe virkeligheden, men holde den på afstand. Teatret derimod lever af nærværende levende mennesker, og deres konkrete fortællinger eller handlinger.

Ensemblet på Mungo Park råber, synger og hvisker så meget kærligt liv, de nu kan, ind i alle disse sære skønne skøre ord om, at digte sig ind i en pige og ud igen. Men historien falder sammen om den menneskefjendske Johannes, som ligesom salig Søren K selv måtte sande kærlighedens og ægteskabets umulighed for ham.

Der er mange fine detaljer i iscenesættelsen, men den forbliver en uforløst krydsning mellem saftigt liv og filosofiske skrøner, forstærket af scenografiens sorte firkantende drejekasse, der sluger lidt meget liv i sig selv.

3 teatersæder

“Forførerens Dagbog” på Mungo Park, Allerød.
Instruktion: Martin Lyngbo
Spilleperiode: 14. april – 27. maj 2011

Billetter

“DRIFT” Kitt Johnson, Københavns Musikteater

Kitt Johnsons soloforestillinger er mere performance end dans, altid spændende afsøgninger af hendes egen krops udtryksevne: Kroppens overflade og kroppens nøgne form som en levende organisme, mere dyr og plante end civilisationskrop.

“Drift” indrager dog denne gang det kulturelle element i undersøgelsen af menneskets driftside. Forestillingen falder i tre dele: Først møder vi en afvisende kvinde i smuk pels, en pels som idet den skjuler kroppen åbner for det seksuelle, men som også er dyrepels og fremmed irritation, der må kastes væk. Anden del er Kitt Johnson på suveræn hjemmebane: Kroppen som hovedløs gople, et krabbende fantasifoster med eget svømmende liv under huden. I sidste del påklæder kvinden sig og samler sig som menneske igen.

Kitt Johnson og hendes faste komponist Sture Ericson har endnu en gang skabt en seværdig egenartet aldrig kedelig forestilling, som befæster hendes ry som en udsædvanlig begavet kropskunster, som enhver bør unde sig selv en time i selskab med. Kom af sted og se en menneskekrop lave former, du med garanti ikke har set før, og som du aldrig vil glemme.

5 teatersæder

DRIFT, Kitt Johnson, solo på
Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, 1114 København K.
15. – 30. april 2011,

Billetter 170 kr

“Slutspil” på Teatret ved Sorte Hest

Becketts “Slutspil” er et grumt stykke. Kammerspillet mellem blinde tyranniske Hamm, der sidder fast i sin stol, og den yngre Clov der modvilligt tjener ham, kunne Strindberg ikke have gjort bedre: Dødsdansen i forholdet mellem to. De døende forældre sidder i skraldespandene og sætter slutspillet i forholdet i perspektiv, “Gå mens du kan” siger en af dem til Clov. Samtidig er teksten en bevidsthedsstrøm af ord, der handler om døden i livet, at vi har svært ved at gøre livet værd. Stykket er, som instruktøren skriver i programmmet, et abstrakt maleri, der kan bringes til at ligne mange forskellige ting. Det er i sandhed et uforsonligt stykke.

Holdet på sorte hest spiller som gælder det livet. I et kridtkammer af hvidhed får eksistenstragedien liv, vi gyser sammen med ordenes hug. Replikkerne siges ud i luften – bådet som handling og som digt. Der spilles med en omhu, som modsiger stykkets sandhed, at vi er onde ved hinanden, og at vi langsomt rådner op. Såret men glad, styrter man ud af teatret og sørger for at få levet sit liv efter at have oplevet døden på scenen. Hvad mere skal teatret ? Der er som altid på Sorte Hest udsolgt, men ring til billetkontoret alligevel, der er ofte uafhentede billetter fra gymnasieklasser. Styrt i kø og se døden i øjnene og drik et rigtigt godt glas vin bagefter. Sådan står livet og døden godt sammen.

5 teatersæder

“Slutspil”, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150.
25. marts 2011 – 30. april 2011
Instruktion: Maria Walbom

Billetter på telefon: 33 31 06 06

“Et folkesagn” Den Kongelige Ballet, Operaen

De 157 år gamle trin af August Bournonville triumferer på Operaen i en drøm af vidunderlige kostumer og scenografi af Mia Stensgaard. Som det eneste sted i verden har vi i København et helt repertorie af trin fra før 1870, som mere er mimisk fortalt teater med indlagte danse, end traditionel trinballet.

Handlingen er et folkesagn fra romantikken om to piger, der bliver forbyttet af trolde fra en skovhøj. Historien fortælles som en moderne eventyroperette eller tegnefilm. En sjov, rørende og uforudsigelig historie, hvis man er indoktrineret med moderne eventyrklicheer al la Schrek og Disney. Her forbliver troldene trolde eller gør de ? Maria Bernholdt som ægte rødhårede Frøken Birthe lader os meget i tvivl. Det hele ender med bryllup mellem Junker Ove og den forbyttede Hilda til tonerne af Niels W. Gades brudevals.

Det lyder trist og gammelt, men der er simpelthen liv i det gamle lort. Der står 566. opførelse på rollelisten, men den romantiske folklorestøv rystes af balletten via den sygt smukke scenografi. Historien fortælles i et tidløst ingemandsland med referencer til futuristiske delikatessen, gamle Dickensfilm og Hammershøi- se video her. Der må være en Reumert på vej til Mia Stensgard, der trods 3 nomineringer aldrig er blevet prisvinder.

Kom afsted til det fjerne Holmen og se det, som gør den Kongelige Ballet verdensberømt. Det er ikke svært tilgængeligt, men ligetil og sjovt. 3 gange 30 minutters ballettriumf.

Et folkesagn, Ballet af August Bournonville, Den Kongelige Ballet i Operaen, Holmen.
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Sorella Englund

6 teatersæder

11. mar. – 08. apr. 2011

Billetter 95kr – 745kr – Husk at børn og unge under 25 år er halv pris. Og at der måske er billeter til halv pris for alle, hvis der ikke er udsolgt og man venter med at købe til kl. 18.00 ved personlig fremmøde.

“Labyrinten” på Teater Grob

Teater Grob har altid haft en forkærlighed for det hyperrealistiske hverdagsdrama. Ikke socialt indigneret køkkenvask-realisme, men middelklassen sat under hverdagslup. Det er blevet til mange remuerter for deres niche i dansk teater.

“Labyrinten” lægger sig i første halvdel fint i følge af denne tradition. Vi er en i flot daglistuescenografi hos den succesfulde hjemmepraktiserende psykolog med ny kæreste og en ny patient, som langsomt får fremstammet sin incesthistorie. Der bliver spillet 5-stjernetde første 50 minutter, hvor stykket stadig har en rimelig thriller-historie, så begynder den fortællemæssige deroute for at kulminere i fuldstænding urimelig slutscene.

Skuespillet er glimrende på trods af den urimelige historie, men man må tage sig til hovedet over, at ingen har foretaget den barmhjertighedsgerning at fjerne slutscenen.

Se hele stykket, hvis du er Grob-fan og nægter at tro på, at en dårlig sidste scene kan ødelægge det forudgående, resten bør efter en time bare lade tankerne flyve andet sted og have dejlig teateraften på trods.

Efterklang leverer praktisk underlægningsmusik.

3 teatersæder

“Labyrinten” på Teater Grob, Nørrebrogade 37
26. februar – 2.april 2011

Iscenesættelse: Niels Anders Thorn

Billetter

“Poul, Poul, Poul, Poul & Poul” Holland House i Dansehallerne

Jacob F. Schokking er en af de få auteurs i dansk teater. I regi af sit teater Holland House har han i løbet af de sidste 20 år skabt en teaterstil, som er genkendelig. Ordrige intellektuelle tekster (eller opera) iscenesættes som en blanding af teater og videoinstallation. Han fik i 2002 i sær-reumert for sin egen stil.

“Poul, Poul, Poul, Poul & Poul” viser endnu engang, at Schokking kun er i stand til at lave interessante og seværdige forestillinger. 5 personer af begge køn, alle med navnet Poul, taler om deres fortabte kærlighed i hinanden, livets meningsløshed og om at være træt som en gammel slidt lejekaserne, som arvingerne har skændtes om i 4 år. Èn kanøfles, dør, bliver mindet, genopstår og vælger at forsvinde, andre Povl’er følger efter. Alt iblandes råbekor og Schokings sære meddigtende videoprojektioner.

Det fine er, at teksten, som er trykt i programmet, forstørres, forvandles og morer. Måske er det én Povl-person, hvis indre monologiske og kakofoniske stemmer vi hører. Måske er det en gruppe menneskers manglende selvstændighed, vi overværer. Men man keder sig aldrig i disse 70 minutter. Det rasende godt og morsomt eksistensteater med en tro på, at vi som tilskuer både kan klare en morsom poetisk livsklage og det store scenografiske udtræk samtidigt. “Spærret inde mellem stjernene, skriger vi inde fra kisten” skriver Inger Christensen et sted. Sådan havde jeg det, da jeg gik ud. Stjerneklar, vemodig og med et godt grin i kroppen, hvad mere kan man forlange af teater.

5 teatersæder

“Poul, Poul, Poul, Poul & Poul” Holland House i Dansehallerne, Store Carl
Iscenesættelse og scenografi: Jacob F. Schokking
Spilleperiode: 25. feb. – 12. mar. 2011

Billetter

“Hvid magi” kunstnerkollektivet Sort Samvittighed på Edison

Anne Linnets sange fremført først af en blåfrossen lesbisk spejdertrup med firserparykker og senere af en brun russisk rockspejdertrup med bjørnemanke, er en genial ide af de 12 kvinder, som udgør teaterkollektivet “Sort samvittighed” De 6 spejderpiger på scenen svajer som bambier på en isflage, mens de krænger alle unge hjerters kærlighedskvaler ud i sang. Her er følelser og hjerte i alle ord, om de råbes, hujes og eller bare bliver sunget helt stille. Et udsøgt skramlende variete-akkompagnement med tilhørende effektfuld is-scenografi fuldender forestillingen.

Pigerne i “Sort samvittighed” viser, at der er hjertegods både i kvalsangene om at finde sin elskede ene og i glædessangen om den, der har sat sig på tværs. Musikalsk og scenografisk er det endnu en tour de force i teaterkoncertens muligheder for at forstørre en sangskat, hvis styrke altid har været melodierne, mens teksterne ikke altid er blevet optimalt fortolket af Linnets egen stemme.

Hvis du er mand og mener at Anne Linnet er en træt sur lesbisk dansktopsangerinde, bør du overveje at lave en herreaften med fodbold, playstation og bajere, mens du sender konen/kæresten på Edison med sin bedste veninde. Forestillingen kræver overgivelse til et kvindeunivers på tværs, og gør man det, er det en skøn klog og medrivende teatersangaften. Mange lesbiske har allerede løst billet for at gå i kirke på Edison. Vi andre kan sagtens følge efter….

5 teatersæder

“Hvid magi” kunstnerkollektivet Sort Samvittighed på Edison, Edisonsvej 10.
18. februar til 19. marts 2011.

Iscenesættelse: Elisa Kragerup

Billetter

“Den Indbildt Syge” folketeatret.dk

Kristian Halkens indbildt syge åbner forestillingen suverænt: Hvidsminket med sorte rande så store som tekopper råber han i dødsangst efter sit tyende. Med selvmedlidenhedens tårer, hulkinnet gammelmandsagtig ser han sin indbildt snarlige død i øjnene. For stunden efter at danse rundt i silkepyjamas og livsglad frydefuldt gennemgå sin apoteker- og lægeregninger. Den lægelige opmærksomhed, som han kan få for sine mange penge, er hans livsalighed, resten af familen rager ham. Dette får tjenestepigen i rødhåret furisk skikkelse af Ditte Hansen med let grusomme påfund sat en stopper for.

Dette er i kortform modsætningen i Molieres komedie, som bliver forløst sjældent veloplagt i Kim Bjarkes iscenesættelse og Camilla Bjørnvads medspillende scenografi: Forestillingen sætter nye farce- og komediestandarder i dansk klassikerteater. De har selv været med til at hæve overliggeren: her når de nye højder i stilsikkerhed og påfund. Det livsaligt godt komedieteater, det er grin med eftertanke, som enhver teaterelsker bør unde sig selv. Resten af holdet spiller rasende godt, men Kristian Halken gør sin indbildt syge helt til sin egen.

5 teatersæder

“Den Indbildt Syge” folketeatret.dk, Nørregade

Iscenesættelse: Kim Bjarke

26 janur til 26. marts, 2011, kl. 19.30 derefter turné til den 16. april.

Billetter

“Love” Dansk Danseteater på turné

Det er en rasende charmerende danseaften Dansk Danseteater sender rundt i landet den næste måneds tid. Den nu allerede mere end lovende koreograf Alessandro Sousa Pereira indleder aftenen med prisbelønnede “Crossing Silence”, en langsomt begyndende, senere rå rastløs rytmisk løbende fødsel af tre mænd og et maskulint rum.

Derefter premiere på hans -“And I for You” til musik af Vitamin String Quartet‘s coverversioner af Radiohead. En meditation over kærligheden i parholdet, tre mænd og tre kvinder, tæt slyngede eller i asymmetriske trekantede geometrier. Danserne reciterer forpustet prosadigte i pyramidelys: Ord, der for en gang skyld gør dansen større. Lysdesigneren er desværre ikke krediteret, han digtede med. Pereira har kreeret en lille perle, 20 eftertænksomt smukke minutter. Kærlighed, ensomhed og tosomhed samtidigt, livets grundvilkår meget meget smukt mediteret. Se den !

Efter pausen fik vi en vals til musik af Leonard Cohen fra den reumertvinderende Frost, og aftenen sluttede af med premieren på Tim Rushtons “Love”, et stykke legende showdance til jazzklassikere som What a Wonderful World af Louise Armstrong og My Funny Valentine af Chet Baker.

En gennemført vellykket danseaften, som med blandingen af det eftertænksomme og det showprægede kun vil glæde publikum rundt i landet. Københavnerne er nødt til at tage ud i forstæderne for at opleve en af landets rigtig gode moderne danseteatre, den spillede kun i lørdags i dansehallerne.

4 teatersæder

“Love” , Dansk Dansetater på turne,

Koreografer: Tim Rushton, Tina Tarpgaard, Alessandro Sousa Pereira
22. januar – 25. februar 2010
Turnéplan

“Misantropen” på Det Kongelige Teater

Thomas Bendixens teksttro og moderne klassikeriscenesættelser rykker nu endelig ind på den kongelige scene, som er ved at få sig et tiltrængt klassikerrepertoire. De klassiske stykker kan og skal spilles igen og igen, fordi de på trods af deres historiske kontekst eksemplarisk viser os, hvad de sandt menneskelige dillemmaer er.

Hvad er det så for en sædeskildring, som vises os gennem Steffen Aarfings smukke storladne guldramme med bagved-svævende sølvspejl ? Lars Mikkelsens misantrop fældes ikke så meget af sin overdrevne retskaffenhed som af sine umådeholde følelser. Han kurtiserer sin meget yngre elskede Célimène med et næsten Strindbergsk voldsomhed. Den store tragedie ville have været, at de i slutningen havde fået hianden og flyttet på landet og flået al liv ud af hinanden i et årelangt følelsesraseri. Thomas Bendixen moderniserer også denne Moliereforestilling med samme enkelhed, som han gjorde det med Don Juan sidste sommer på Grønnegårdsteatret.

Forestillingen er i øvrigt gennemført vidundeligt velspillet. Tammi Øst’s og Mille Lehfeldts duel på alder og fortrin i slutningen af første del er gyldne salige minutter af virtuost velspil, som alene er forestillingen værd. Forestillingen maler skønne billeder i Marie í Dali‘s raffineret slidte barokkostumer, danser og spejler sig selvbevidst elegant. Det er stor stor teaterkunst.

Kom op af TV-stolen og ind og se det gamle guld og se hvordan det elegant og ubesværet besynger det menneskelige mådehold, som er så svært. Det er kloge ord, man stadig kan leve og dø på. Men man skal skynde sig til de virtuelle billetluger, Det Kongeliges Skuespils forestillinger bliver i denne sæson let udsolgt, og da man ikke kan regne med ekstraforestillinger, skal man fare til tasterne i en fart, hvis man vil sikre sig billet.

5 teatersæder

“Misantropen”, Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Kvæsthusbroen.

Iscensættelse: Thomas Bendixen.

21. jan. – 26. mar. 2011

billetter,

“Stormen” på Østre Gasværk Teater

Teater Meridiano’s kunstneriske leder Giacomo Ravicchio sender med sin version af Shakespeares “Stormen” et broget teatralsk narreskib ind på det store scenehav i gasbeholderen. Det er 4 teatergrupper med baggrund i commediadell arte, kinesisk akrobatik , musikteater, og almindeligt skuespil, som forløser “Stormens” trolde, natur- og menneskerfortælling.

Vi får historien fortalt i morsomme, groteske og akrobatisk svimlende billeder. “Stormens”mange ord er skåret ned til prosa og reduceret til tilpas få scener og optrin, så der bliver tid til akrobatikken, trylleriet og de musikalske jokes. Alt fint tildigtet og tilpasset ånden i stykket. Orkestret leverer både underlægningsmusik og er genneført sjove, når de med orange parykker, ørnenæser og slidte cirkusuniformer spiller sørgemarch i anledning af trompetens pludselige død. En gennemført rørende Meridianosk teateraften.

Det store MEN ved forestillingen er, at de ord, der er tilbage af Stormen, fremsiges i et tungt mix af chinglish og valby-engelsk. Dramaturgisk burde der være taget et radikalt valg, når replikkerne stivner i luften, som de gør her: Fjerne alle ord eller bruge en fortæller. Men når man abstraherer fra teksten: en rigtig dejlig teateraften.

4 teatersæder

“Stormen” gæstespil af Meridiano m.fl på Østre Gasværk Teater

12. januar til 25. januar, 2011 kl 20.00
Varighed: 2 timer 30 min

Billetter

Humlebien fra Oz

Wicked på Det Ny Teater er den største musicalsucces i årevis på Broadway og Londons Westend. Historien er tænkt som en prequel til “The Wizard of Oz”, en børnebog, som ethvert engelsktalende barn kender. At overføre et sådan stykke regional kulturhistorie til en dansk kontekst er risky business, men det lykkes Det Ny Teaters husinstruktør Lisa Kent at få historien op at flyve uden, at man som tilskuer behøver at kende efterhistorien. Historien i Wicked kan på mærkelig vis selv.

I en skramlet grotesk trylle- og varietéscenografi a la filmen Delikatessen, fortælles eventyret om to veninder, der går på hekseskole i Oz. Handlingen er lang og kringlet, og skal ikke refereres her, men bæres af en grundtone af, at ikke alting er, hvad det giver sig ud for at være, og at vi alle er i stand til at blivere klogere.

Seværdigheden skyldes først og fremmest Annette Heick og Lucia Rosenberg, som henholdsvis den lyse dumme blondineheks, Glinda, og den grønne mørke kloge heks, Elphaba. De to synger og spiller simpelthen fremragende, og forlener historien med den ægthed, som gode muscials lever af. Det kan være, at der mangler gode dansenumre, og at musikken savner klare hits, men man keder sig ikke. Eventyret folder sig stramt ud indenfor sin egen sære logik, og hvis man har store børn, der elsker Potter, eller som kender til Oz, løven og Dorothy er den et must. Det Ny Teater leverer varen som altid.

5 teatersæder

“Wicked, Heksene fra Oz”, Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29

12. jan – 8. maj 2011, kl 1930

Varighed: 2.5 time

Billetter

Klar Krig

Århusianske Von Baden gæstespiller på Teater Grob med stykket ”Let opklaring”, en voldsom, men vidunderlig teater-tour de force om Afghanistankrigen set med soldaternes øjne. Udgangspunktet for historien er det første hold danske soldaters ophold i det sydlige Afghanistan og de 35 dage de sad omringet af Taliban i byen Musa Qala.
Von Badens direkte ærlige spillestil og faste skuespillerhold omdanner ubesværet et flok konferenceborde til en rygende kampzone, hvor vi som tilskuere sidder midt i krydsilden mellem billederne af krigens barske virkelighed, soldaternes indbyrdes kammeratskab og forholdet til familierne derhjemme. Historierne bliver fortalt uden prædiken. Kun kontante konstateringer af livet i en militærlejr og i en krigszone.
Von Baden brager igennem alle tilskuerfiltre, viser os soldatens arbejde samtidig med, at de tegner fine portrætter af 4 mennesker.

Der er et sjældent velspillet stykke med ubetaleligt morsomme, men samtidigt alvorlige krigsportrætter – blandt andet går en en engelsk-irsk soldats velkomst-tirade til de danske soldater rent ind. Det er simpelthen overrumplende godt teater, for ikke at sige testosterontung teateropvisning. Råt herrehørmende voksent virkelighedsteater: Styrt ind og se det.

“Let Opklaring” gæstespil af Von Baden, på Teater Grob, Nørrebrogade 37.

8.- 29. januar 2011, kl. 20.00.

5 teatersæder

Billetter fra 120-175 kr.

En skærsommernatsdrøm

”En skærsommernatsdrøm” bør blive en af juvelerne i Den Kongelige Ballets repertoire. Den havde efter 25 års pause repremiere i sidste sæson og danses igen i denne . Balletten bliver bare bedre, jo flere gange man ser den.

For førstegangstilskueren er det Mendelsohns musik, scenograf Jurgen Roses raffinerede, elegante draperier og kærlighedsduetterne det, der mest fænger. Hvis man ser den flere gange, er det den raffinerede historiefortælling, der fascinerer. Koreograf Neumeier lader skuespillets tre planer, den overjordiske verdens bryllupsfortælling, alfeverdenes mytologiske manipulationshistorie og håndværkernes klovneri accompagnere af tre forskellige musikgenrer, så publikum aldrig er i tvivl om, hvor vi er i historien. En af de mange fortælletråde er alfen Puk, som Neumeier gør til et magisk studie i liderlighedens og erotikkens blindhed. En nærsynethed, der ikke bliver bedre af at få briller.

Det er slet ingen grund til at blive hjemme for at se TV de tre aftener i februar, hvor balletten spilles igen. Man bør i stedet sidde gå til ballet på gamle scene og holde sin kæreste i hånden til Mendelsohns vidunderlige musik. De fleste kender brullupsmarchen, som er fast inventar ved bryllupper verden over og derfor skamspillet triviel. Men resten af musikken er en bundløs skovsø af fængende melodier og netop årsagen til, at der er lavet utallige balletter over Shaekspeares skuespil.

Det er derfor næsten til at tude over, at Radiounderholdningsorkestrets alt for få musikere i denne sæson er sat til spillet til balletten. Selvom de gør deres bedste, så kræver musikken et stort symfoniorkester, som det blev gjort i sidste sæson, og det kompenserende voldsommme spil næsten forråder danserne på scenen. Derfor kun 4 teatersæder til drømmerierne. Det bør dog ikke afholde læserne af denne blog fra at løse billet til løjerne. Det er en vidundelig balletaften.

4 teatersæder

”En skærsommernatsdrøm” , Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv.

7. jan. – 17. feb. 2011, kl. 20.00

billetter fra 95 – 695 kr. (Hvis man har tid til at stå i kø, er der halvpris billetter)

Schwanzen synger sjofle julesalmer

Schwanzen Sänger Knaben synger igen i år julen ind på Kafcafeen. For de ikke-indviede er Schwanzen Sänger Knaben fire meget velsyngende bøsser, der har taget navn efter et østrigsk drengekor, og som synger barbershop-inspirerede skamløse sange om tilsyneladende egne helst pædofile seksualerfaringer. De benytter sig ligesom Ørkenens Sønner sig af, at alt kan synges, bare de vokale harmonier og det sceniske udtryk er i orden. De har efterhånden opbygget et trofast og meget blandet publikum på Kafcafeen.

Denne blogger har en stor svaghed for specielt deres juleprogrammer, da mødet mellem julesalmen og bøsserimet giver store muligheder for kærlig blasfemisk aliteration til originalen. Schwanzen Sänger Knabens skamløshed, sjofelhed og blasfemiske ambition kender ingen grænser. Showets anden del fremføres i år i et usædvanlig grimt gospel-outfit i fruestørrelse med tilhørende juleglimmerglorie og engleparyk. Det er også blevet arbejdet hårdt med koreografierne, så vulgariteterne nu støttes af et smukt og visuelt medlevende udtryk. Julesul og julesut, rensdyr og skovarbejdere. Lavmålet synges dybt dybt ned under sneen, men sjovt er det.

Det er desværre sidste dag i´morgen !

4 teatersæder

Schwanzen Sänger Knaben på Kafcafeen kl 21.00
Skindergade 2.
BilletterVarighed 2 timer

Et rytteri af tragikomik på Bellevue

Rytteriet er – for de, der ikke måtte vide det – et satireshow, der begyndte på P2, gik på fjernsyn og nu er flyttet ind på Bellevue Teatret. Rytteriet var den første satire i 15 år i DR, der lod os grine af vore egne middelklasseseliv og ikke af de i forvejen grinagtige skæbner i matchgruppe 5. Satire over enlige mødre, cykkelryttere og narkomaner har ellers været normen i dansk humor alt alt for længe.

Forstadsparcelhuset eller villaen er biotopen for Rytteriets tragiske skæbner. I liveudgaven her bliver det mere tydeligt, hvilken fascination, der driver Rasmus Botoft og Martin Buch’s sære satire: Deres komiske og onde blik rammer den modne mand over 40. De udleverer ham elskværdigt, men skånselsløst: Hans egoistiske pik-fiksering og totale rådvildhed både før og efter konen er skredet. Deres mandeskæbner er ufleksible stivstikkere, hvorfra der strømmer kaskader af selvsmagende ævl.

Persongalleriet er i store træk det samme som fra udsendelserne i DR, men bogstavligt flyttet til Bellevueteatret: Snobberne er flyttet ind i Bellevueteatrets Spa og Wellness, hvor de drikker pingus og knepper deres au pairs. Erik og Else og Gumbas-manden er faret vild i Klampenborg og endt på teatret. Der tilføjes flere tragikomiske mandeskæbner: Jørgen Leth rapporterer selvhenført fra Gyldendals efterårsreception i en udsædvanlig ond parodi på både sportjournalistik og litterær tomgang. Et par modne journalister fra sport på 3’eren forsøger på Farum Park at undslippe en praktikant fra P4. som de har bollet tyk.

Under mandeskæbnerne sejler en understrøm af homoerotik, som den modne mands eneste mulighed for nærhed og ømhed efter kvinderne er sejlet bort. Bjørn Fjæstad & dejligt krøllede musikere forsøger med store varme sange at midlne luften for de klipppede mandefår.

Rytteriet live er rasende morsom underholdning med konstant tænksom undertekst. Det er ondt, men Botoft og Buch elsker deres triste skæbner og griner altid i øjnene til os publikum, så vi forsones med deres ofres og vore egne ganske menneskelige synder og begrænsninger. Hvad mere kan man forvente af underholdning – og af livet. Fansene har sikkert allerede købt billet, nybegyndere kan sagtens stige på. Se et par klip eller 5 på nettet før du bruger de ca. 300 kr en billet koster. Men skynd dig, der er ikke mange pladser tilbage.

“Rytteriet live” på Bellevue Teatret, Klampenborg.

4. november til 18 december kl. 20.3o.

5 teatersæder

Billetter

Hurra hurra hurra hurra hurra

Livingstones Kabinet er musikteater i sin helt egen genre. Grundformen er kabaret, men sangene er tilsat herrekoret HuHaHu (et dadaistisk råbekor) og sære scenebilleder som i billedteatret. Det er poetisk leg med ord og musikalsk laterna magica. Det er dansk og engelsk i en pærevælling. De er helt sig selv.

Forestillingen “Happy Happy” er beskrivelse af den danske nationalkarakter, som værende en storstilet lalleglæde for alt muligt ligegyldigt ingenting. Vore grimme cykler, vores tåbelige hurra hurra hurra fødselsdagssang, vores selvretfærdige selvglæde som et helt landsmøde i det radikale folkeparti. Og en helt masse andre ting, som er mærkeligt dansk, og som jeg selv for mange år siden lagde mærke til, da jeg kom til Danmark igen efter at have være udlændig et par år.

Pete Livingstone ser os udefra med idiosynkratiske og meget engelske briller. Det giver forestillingen slagside, men Kabinettet leverer en gennemført poetisk leg med musik, ord og billeder, som altid er en aften værd – også selvom man ikke forstår det hele.

4 teatersæder

“Happy Happy” med Livingstones Kabinet på CaféTeatret
2.-30.oktober 2010,
Billetter
Det kan være en fordel at købe billetter via linket til teaterbilletter.dk, da man får rabat på den tredje forestilling og fremefter købt med det samme brugernavn.